Ynkeligt.

I går var jeg træt. Og sur. Og muggen. Og en skide pestilens for mine omgivelser på kontoret. Mit hovede dunkede, somom jeg havde været til beachpaty på en heavy metal club. Sådan havde jeg det, og jeg lagde ikke fingre imellem, for ALLE skulle sgu vide jeg havde det ad røv til. Så jeg gik tidligt i seng, og håbede på en ny dag med bedre karma.

Det kom så bare ikke til at ske. Så har kapituleret og har gemt mig under min dyne på sofaen hele dagen i dag. Og har sovet, sovet, sovet. Kun afbrudt af tv3, eller +, eller puls, eller hvad pokker det nu hedder, der har lullet mig ind i diverse elendige serier. Først efter at være blevet vækket for ørtende gang af volumen på tvét, tog jeg mig sammen til at række en slatten arm ud for at skrue ned for lyden. Virkelig belastende manner !

Jeg egner mig ikke til at være syg. Jeg har ikke tålmod til at ligge dér og lugte af gammel ged, for jeg har også feber ! (gud hvor er det ynkeligt, at ligge der alene, og måle sin temp med et øretermometer). Heldigvis er datteren blevet hentet i skole af sin morfar i dag, og heldigvis kommer manden-med-de-gode-arme senere og besigtiger skaderne.

Tænkte jeg kunne vise billeder fra Aros i vinterferien. Eller fra noget andet. Bare noget. Men jeg gider ikke, jeg er jo syyyyyyyg.

 

(skulle fandme tro det var mandeinfluenza jeg havde raget til mig, sådan som jeg piver)