Mine står på mit natbord, og gemmer på smykker.

I den store har jeg mine neglelak flasker, de har det ellers med at rulle rundt overalt. (læg iøvrigt mærke til min dødningehoved ring).

Sidste forår havde en veninde og jeg meldt os sammen til et kvindeløb. De obligatoriske 5 km. Det gik mildest talt af h. til for mit vedkommende. Jeg havde ikke trænet. Overhovedet. Men jeg gennemførte, dog på den værste tid nogensinde.

Nu er jeg kommet lidt igang med løberiet igen. Det går VIRKELIG langsomt, og det er alt for sjældent jeg har tid og mulighed for at få snøret skoene og komme ud. Men NÅR det sker, så nyder jeg det max ! Mine tanker var, at jeg ville i løbeform igen, sådan at jeg kunne tage revance på de 5 km og klare det bedre end før. For hey – 5 km er jo ingenting, hvor meget går man fx ikke på en god shoppetur ?!

Men så var det, at Annamette  Fuhrmann skrev om dette her. Det har hun gjort af flere omgange, og jeg har siddet lige så stille på min popo og jublet i skægget, og påstået at ‘hvis det bliver til noget, skal jeg da bare SÅ meget med’.

Lige indtil hun så rent faktisk skrev om det. For nu, tjaa, så sidder jeg jo her og øhhbøhhhbaahhh – ved sgu ikke rigtigt om jeg kan klare en omgang kvindefims sådan rent fysisk. Mentalt ved jeg at jeg vil elske det – men fysisk… Uha, jeg overvejer stadig.

Med FNIDDER på. Når jeg kommer hjem kl hø fra arbejde, hentning, og indkøb. OG det står ned i stænger af regn. OG både barnet og jeg er træt. OG der bare ikke er nogen parkeringspladser i nærheden af min lejlighed. OG jeg er nødt til at sætte barnet af i vejkanten så hun kan stille sig i læ under en vindomsust fortrappe som en anden lille rødhætte under sin røde jakke, MENS jeg finder en parkeringsplads langt længere nede af vejen. FORDI nogen har taget alle de gode pladser, OG i øvrigt har parkeret så latterligt at der snildt kunne have været flere, hvis bare… OG når jeg så får trukket alle tasker, indkøbsposer, og des lige ud af bilen, OG forsøger at komme op til huset, OG en af poserne mister en hank, så ALLE varerne piller ned af fortovet, MENS jeg bare har lyst til at råbe og bande og svovle, fordi jeg bare er TRÆT af at der ikke er plads til den skide bil ikk !

Nåmen, det var bare det jeg ville sige. HRØMPFFF!

For hvem kan sige sig fri for, at have hemmeligheder ?

Måske skal man i stedet starte med en sandhed.

‘Jeg knuselsker at jeg har fået en hel familie mere, udover mit eget ophav. Og jeg knuskrammeelsker at min datter har fået det samme. Det gør hun heldigvis også’ !

Føler mig vældig grrr-agtig.

(også bare en måde at hvæse et lille forlegent ‘røv’, når der intet er at råbe røv over. Men man skulle jo nødig falde af på den).

Ud med det. Ud med det gamle år. Og dermed også en masse tanker om året der gik.

Jeg har mange gange tænkt mig at skrive om hvordan året var. Men hvordan udtrykkes det bedre end i billeder og punkter - så her var mit 2011.

Januar – Jeg var mest bare godt gammeldags sur og bitter. Jeg var blevet degraderet på mit arbejde, og jeg synes generelt livet gjorde ondt. Der var dog et gennemgående lyspunkt – hende den lille multisnakkende.

Februar – Jeg pyntede med sort mailng på møblerne, var til et brag af en skolefest med Andrea, og var morbidt plat. Noget skulle der bare grines af, og det blev af os selv.

Marts – Jeg travede og travede, i skov og park. Jeg købte to stole jeg havde ønsket mig i åresvis. Og så sad jeg på stolene og tænkte og forsøgte at trække vejret, når ikke jeg knoklede rundt i weekender fyldt med arbejde eller diverse mere eller mindre katastrofale kaffedates.

April – Andrea og jeg var på pigetur med kvinderne i familien til London. Det var fantastisk på alle måder. Og der blev oplevet, grint, spist, og grædt. Det var en fantastisk pause på alle områder.

Maj – Det blev så småt sommer i Danmark, og jeg brugte tid på at reflektere, smække med døre (syntes nogen), og pleje mig selv og min datter.

Juni – Havde diverse møder, og lærte at stå fast. Nød de sommerdage der var på stranden, samt Andrea sagde jeg lugtede af øl. Og så mødte jeg manden-med-de-gode-arme for alvor, tog i sommerhus med en veninde og vores døtre, og glemte at være vred og bitter.

Juli - Jeg stod fast, og blev fyret fra mit arbejde. Jeg brugte tid på strand, familie, og venner. Gik i panik over manden-med-de-gode-arme, men fandt mine mentale nosser frem.

August – var på middelalderfestival, og trak det sidste ud af sommeren – når ikke jeg lå på sofaen og så film, med et fjoget smil jeg ikke kunne skjule.

September – Havde fået arbejde. Jublede over nyt miljø, og begyndte på at bruge mange timer timer på motorvejen. Brugte fritiden på at trække vejret helt ned i bunden af lungerne.

Oktober – Slappede af. Mest af alt slappede jeg af. Optrådte i bierstugekjole på kontoret, og havde en fænomenal oktoberfest.

November – Andrea fyldte 7 år, og jeg lavede en smølfekage. Lavede også et billede til at skjule nogle af alle hullerne i væggen, og brugte tid på detaljerne i livet.

December – Havde en måned fuldt af sociale oplevelser, indpakket i gode-arme, gode venner, og gode familier.

Det var sgu et specielt år, men jeg ville ikke have undværet et eneste sekund af det – 2012 blir god !

Jeg fik vist aldrig sagt ‘god jul’, og alt det der – så ehh…. glædelig bagjul.

(nej, jeg bor ikke i det hus – gik bare tur og kiggede på det)

Jeg har også haft fødselsdag.

Fyldte 34 år.

 33 var et fabelagtigt år, 34 bliver endnu vildere !

Meget af ferien er blevet brugt på at sidde tæt med ‘manden-med-de-gode-arme’.

(han har også gode lår)

Nytårsaften var festlig – 1 januar var tung.

Ikke så meget mere at sige om det, billedet er fra først på aftenen.

Hverdagen er hård at komme igang med igen, men der findes bestemt goder på jobbet også.

Så godt nytår – jeg glæder mig til alt det jeg skal opleve. Jeg glæder mig til så mange ting og oplevelser der ligger derude og venter på jeg skal kaste min klamme hånd på dem.

Julen.
Julen er kærlighed.
Julen er børnenes fest.
Julen er glitrende øjne, røde kinder, og forventningens glæde.
Julen er der hvor det bliver lidt mere synligt, lidt mere åbenlyst. Hvad der virkelig betyder noget. Hvad der virkelig gælder. Hvad der for fanden batter !

Jeg VED godt, at kynikere siger, at julen ‘blot’ er en falsk anledning til at vise kærlighed, og at den nok betyder mere alle andre dage end lige julen… (og valentines dag, men det er en helt anden historie, og der er jeg faktisk ret enig). Det handler ikke om pakker, det handler om handling. Og lige præcis julen, er for mig, der hvor det måske bliver lidt nemmere at få gjort det lille ekstra.

Man kan vise kærlighed alle årets 365 dage, men vises den ikke i julen – så bliver den for mig falsk, værdiløs og hul, årets resterende 364 dage.

Jeg har allerede fået de bedste gaver. Jeg har fået noget jeg har savnet mere end jeg var klar over. Jeg har fået kærlighed, fantastisk familie, fabelagtige venner, og fanden i voldsk meget optur de sidste 6 måneder !

Hurra for julen – Hurra for at jeg fylder år dagen efter. Hurra for MIT år. Det 33. Hurra for manden-med-de-gode-arme som jeg lige præcis idag har kærestet i ½ år. Hurra for at jeg kan give mit barn, det vigtigste af alt – en fabelagtig jul.

Ps: Jeg synes faktisk stadig at det er ret mærkeligt at stille et træ ind i stuen. På trods af at jeg har gjort det hvert år, i åresvis.

Pps: Jeg vil også gerne have pakker, og jeg glæder mig barnligt meget til BÅDE at give og modtage – så materiel er jeg også.

Har meget pinligt indre billede på nethinden fra tissebesøg i formiddags.

Bugger !

Nogen gange kan man føle sig høj af lykke.
Gik en tur i parken i går. I solskin, og med høj himmel. Med manden-med-de-gode-arme, og minimultisnakkeren selvfølgelig. Og efter en fabelagtig weekend, kan man bare ikke andet end, lige netop føle sig høj på endorfiner og lykke.

Er det i øvrigt ikke et fantastisk etagebyggeri ?