Ohhh salige… Nej… bitre søndag!

Søndage…. De lugter af afslapning, friskbagte boller, nussen i nakken, og idyl. De lugter af kernesund kernefamilie, af gåtur i skoven, og af samhørighed og puslespil…

Kan i høre hvor fuglene kvidrer, og fiolinerne spiller, og folkene smiler…

Nå ikke..? Det kan jeg sgu godt forstå !

Her er ingen friskbagte boller, men halvfrosne muffins jeg har taget op af fryseren. Her er ingen fiolin, men der imod pisseirriterende disneychannel der skråler ‘Areyoureadyareyoureadyareyoureadyareyouready!!!’, her er ondt i nakken og hovedepine på nu 3. dag, her er provokerende høj himmel. Og frost. Her en en mor der blev svimmel af at hænge med hovedet ude af køkkenvinduet og få sig en morgensmøg, og en datter der bare tusler rundt og ordner hår, børster tænder, og rydder op på sit værelse – som det rene lille overskud. Her er også higende behov for en støttepædagog. Eller en verge ! Til mig.

Hvor fanden er MIT overskud ? Hvis du har taget det, venligst aflever det retur pronto ! Jeg skal bruge det, sammen med nosser af stål og muskler som skipper skræk. Jeg skal ‘op-i-huset-og-tømme-alt-lortet-og-alt-det-der-ikke-er-mit’, og jeg har virkelig ikke lyst. Som i virkelig VIRKELIG ikke lyst. Over hovedet. Og jeg skal også gøre rent. På 135 km2. Incl et fedtet køkken. Og et klamt, nej TO klamme badeværelser. Og plus en kælder fuld af edderkopper. Og jeg skal have min datter med. For sådan er det OGSÅ at være alenemor.

Lyder jeg som en bitter fisse… Så er det nok fordi at det er jeg !

Idag i hvert fald.

3 comments
  1. Jeg har ikke de magiske ord, så i stedet ender jeg ønsker om at overskudet og -blikket indfinder sig i løbet af dagen🙂

  2. Lis said:

    Det er vist bare det nogen kalder livet🙂 ikke for småfolk vil jeg bare hilse og sige.
    Ville ønske jeg kunne komme og hjælper dig med det trælse arbejde i huset. Godt du huskede at tage muffins op !! kram og fat mod.
    knus og energi kram
    Lis

  3. Det lyder som en rigtig træls søndag. Kender godt til underskudsratmte weekends. Det er en om’er.

    Kh Rikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: