Jeg har ikke lyst til at trække det kort !

Det har jeg virkelig IKKE !

Men nu gør jeg det altså alligevel…

Det er tissepishamrenderøvHÅRDT at være enlig mor !

Ikke så meget dét at man står selv med det hele. Og ikke at forklejne dét. For det ER hårdt, og jeg er træt med træt på når hovedet rammer puden om aftenen. Det er logistikarbejde at være den der sørger for aftensmad, mælk i køleskabet, madpakker, rent tøj, skoletaske, vaskede tæer og så videre og så videre og så videre.

Men det er faktisk ikke det der er det hårde. Det der ER det hårde er at være ALENE. At være SELV om ansvaret. SELV om oplevelserne. SELV om opture. SELV om nedture. SELV om bekymringer. Og SELVSELVSELVSELV om at være den i verden der synes at ens barn er det mest vidunderlige fantastiske lille menneske der nogensinde er skabt.

Det er en del af parallellivet. Jeg er lidt mindre rå, meget mere glad. SAMTIDIG er jeg så rå som uslebet træ og skrøbelig som det fineste skøre glas. Der findes ting jeg ikke kan og ikke vil dele på bloggen, ting som jeg knap kan dele med dem der er mig allernærmest. Og det er rigtig svært, for min blog er min ventil. Og min ventil er lettere punkteret nu.  

Så når jeg siger at jeg ikke har lyst til at trække ‘enlig-mor kortet’ – er det måske i virkeligheden fordi jeg ikke har lyst til at vise sårbarheden, når jeg samtidig føler mig som den sejeste pippi i østjylland.

Shit mand ! Parallelliv sucks.

6 comments
  1. Hej Maria

    Det kan jeg f….. godt forstå. Især det der med at dele oplevelserne med nogen – og nogen der medsynes, at ens barn bare er det mest vidunderlige og fantasitske – eller afskylige for den sags skyld.

    Jeg tænker tit på, hvor nødigt jeg ville undvære at have netop en at dele oplevelserne med. Ja og så er der logistikken. Alle beslutningerne osv. Jeg forstår det rigtig godt. Jeg får selvmedlidenhed, bare min mand er væk en uge!!

    Jeg synes du fortjener at trække det kort. Det er helt ok.

    Kh Rikke

  2. AB said:

    Hold kæft mand, hvor jeg synes du bruger dine ord godt. Trækken kort eller ej, så er det sgu bare ærlig snak Maria. Jeg tror alle enlige forældre kan dele dine tanker. Og selv jeg, som stadig er gidt med Isacs far kan genkende dine tanker. Da vi sad mutters alene i USA med denne lille nyfødte guldgris var der ingen andre end os selv at dele det med. Hverken bekymringerne eller glæderne. Det var faktisk først da min far kom på besøg tre uger efter Isac kom til verden, at jeg følte, at han sådan rigtig var blevet til. Det lyder vildt mærkeligt, men sådan var det. Det der med at dele dem vi elsker med andre, det tror jeg er en livsnødvendighed. Del hende med dem I har kær. Og gør det meget!

    Knus AB

  3. Dorthe said:

    Halløj, jeg bliver bare nød til at skrive…
    Uha hvor jeg forstår dig, jeg var alene med mine 2 dejlige piger i rigtig mange år. Og fuck hvor er det ikke altid bare fedt. jeg husker noget af det værste som det ikke at have nogle at dele oplevelser med, jul, ferie FUCK hvor jeg hadede det!!
    Søndage, ikke særlig fedt at gå tur, hele tiden ser man kæreste par osv.
    MEN MEN MEN, tingene bliver bedre, tro mig, jeg ved det.
    Kærligheden finder dig og ungerne. Du lærer at nyde dine fritimer, du bliver rigtig god til at lave noget som er godt for DIG.
    Pas nu rigtig godt på dig og dine – du bliver sgu stærk af det her🙂
    Kærlige tanker fra Dorthe

  4. Synne said:

    Alt det AB skriver, Maria. Lyt til det.

    KNUS,
    Synne

  5. Nu er jeg heldigvis lykkeligt gift – tror jeg. Det troede du jo også, at du var… så… men alligevel har jeg da tænkt over det.

    Det er jo lige præcis det du beskriver, som jeg frygter mest, hvis vi skulle ende ude i problemer. Det at stå alene med de SMÅ ting. De indforståede smil over noget en af ungerne har sagt eller gjort, den evige ongoing delen af små hverdagsting, som man ikke lige griber telefonen for at fortælle til veninden eller ens mor. Fordi de er for ubetydelige. Men alligevel har så enormt stor betydning – fordi du er hendes mor, og hun er det mest betydningsfulde i dit liv.

    Jeg håber du finder en at dele det hele med. Alle de små og store ting i dit liv og i jeres fælles liv.

    Indtil da kan du jo altid læsse en hel masse betydelige ubetydeligheder af her på bloggen. Jeg tror godt, at vi kan klare det. Om ikke andet kan vi genkende os selv i nogle af de betydelige ubetydeligheder og se, at vi ikke er de eneste, der har det sådan med vores unger. Og dem der ikke kan klare mosten kan jo bare scrolle forbi 😉

    Kærlig hilsen
    Karina

  6. Mama-T said:

    Rigtig godt skrevet. Jeg ved lige præcist hvad du mener. Tak!
    Hvis du har brug for at læsse af, er du velkommen til at skrive til mig (tina@mail-online.dk).
    Kram herfra. Tina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: