Hawaii – med overtræksbukser ??

Kan man godt det hvar ?

Jeg er virkelig på usikker grund her.

Andrea har meget snart fødselsdag. Næste mandag for at være eksagt. HUn vil gerne holde fødselsdag for sin familie på selve dagen, efter skoletid. det er fint nok.

Men selve konceptet med skolepige, og alle de nye traditioner der er blevet skabt i den forbindelse. Så har det altså vist sig at hendes skoleklasse er eksperter i at holde fødselsdage for deres børn, med klassen. Vi forædre i klassen har en aftale om at hvis man inviterer er det enten alle eller ingen. Forstået på den måde at vi ikke skal invitere HELE klassen på 26 børn, men kan ‘nøjes’ med f.eks pigegruppen som så tæller 15 små vimsende fnisende snakkende tøser. Og så er det som regel en weekenddag i 3-4 timer man inviterer.

Andrea vil rigtig gerne holde fødselsdag, og det vil jeg såmænd også gerne gøre for hende.

MEN… Vi bor i en lille treværelses lejlighed. Det er november måned hun har fødselsdag, og altså også dér hun vil holde den, og jeg får virkelig nervøse ticks ved tanken om 15 piger stoppet ind i vores lille lejlighed.

Det går jo ikke vel. Vi kan jo ikke være her. Alle børnene skal stå op. På række. For at overhovedet kunne komme ind på hendes værelse. Og det bliver bare ikke hyggeligt. Jeg har hverken borde eller stole nok.

Panik!

Hvad pokker gør man lige dér ? I den situation ? Nogen gode råd ? Idéer, tips, what ever ???

Jeg har selv været ude i  noget med et skovturs-tema med hawaii-tendenser på gulvet. Tæpper at sidde på, hawaii-blomster, små lækre sandwich, kager, farvet saftevand med paraplyer i, og ??? 

Men hvad så når de har spist ? Pladsen er jo ikke blevet større af den grund. Kan man bede dem have overtræksbukser med, og i samlet flok gå på en legeplads ? Så de rent faktisk også kan lege. Og hvad nu hvis det pisser ned ? og hvad nu hvis de der piger som jeg jo overhovedet ikke kender, er sådan nogen indendørstyper, der ikke gider ud ? Så er det jo ikke sjovt vel. Man kunne også booke det indendørs legeland, men det er udelukket, koster mindst 1500 kr for mig – og det bruger jeg bare ikke på en børnefødselsdag.

WHAT TO DO ???

12 comments
  1. Hvorfor ikke holde hele fødselsdagen udendørs?
    Kender jo ikke dit lokalområde, men kan du ikke finde et sted, hvor man må lave bål?
    Så kunne I lave mad popcorn/pandekager/snobrød/pølser/skumfiduser/cacao over bål og lave forskellige udendørs lege…
    Hvis det bliver meldt ud, at det hele bliver udendørs, så er de jo klædt på efter vejret – og så krydser du “bare” fingre for, at det ikke tisser ned hele dagen, for så bliver det lidt svært at få pølserne varme…
    Med mindre du tilmed kan finde et sted, hvor der er overdækkede områder?? Måske et overdækket grillområde?

    Rigtigt god fornøjelse.
    KH Karina

  2. EJ! Nu har jeg lige skrevet et laaaaaangt indlæg om, hvad du kunne gøre… og så vil den ikke opdatere… jeg prøver igen…

    Ryd stuen! Læg en masse puder (jeg ved du har en del) på gulvet, en masse tæpper, træk gardinerne for, tænd stearinlys og lyskæder og køb alt det lyserøde pynt du gider. Lav en masse fingermad og køb,lej eller lån en masse søde pige film (Karlas Kabale f.eks) og VUPTI: 1 stks. pyamasfest. Sig til tøserne de skal komme med i deres pyamas og deres egen dyne og så laver I total hygge dag.
    Jeg kan ikke huske hvor gammel Andrea er, men hvis hun stadig er til legetøj kan man jo slæbe barbie og den slags med ind i stuen og lade dem leje når filmen er overstået. Man kan også fortælle historier om drenge og sådan, hvis de er til det?

    Men jeg ville gå efter at holde det indendørs – også selvom det bliver trængt. Og hvorfor ikke bare ryde det hele (du er jo en haj til en flyttekasse ik🙂 ) og så lade dem hygge sig for hårdt med tæpper, dyner, film, slik, håndmadder og tøsefnis. Bare sig at konceptet er pyamasfest og så giv den gas på konceptet.

    Jeg ville syntes det var øv at holde en fødselsdag i regnvejr og jeg tror også Andrea ville syntes det var lidt øv, og måske pinligt? Sorry Frau Putz

    Måske?
    Glæder mig til at høre, hvad du finder på.
    KH C

  3. Forstår faktisk ikke, hvorfor børnefødselsdage skal inkludere et bord og en masse børn der skal spise pænt? Hvis man tænker over det, er det et koncept som er ret voksent og ikke særlig børneagtigt.
    Jeg holder på kaos tendens i de 3-4 timer det varer. Ja, børn skal lære og sidde pænt og spise ordentligt – selvfølgelig! men det skal de jo øve sig på, hver dag…

    Så drop de fine fornemmelser og lad dem være børn – bare for en gangs skyld…
    Ikke ment til dig kære Maria – bare en eftertanke jeg lige fik…

    KH C

  4. jeg kan se det ske.. tøse-hygge-sladder-pyparty-lyserød-kager-slik-eftermiddag.. Du kunne have cupcakes/muffins de evt selv kan dekorere og små sandwiches. Hun bliver omkring hvad 6-7 stykker og jeg synes også Cristines ide lyder helt i øjet. Så meget fylder 15 tøser vel heller ikke i en tre timers tid..?! Husker mangt en børnefødselsdag, hvor vi bare var i stuen. Dem der ikke kunne være i sofaen sad på gulvet på puder. Vi legede prinsesse lege og spiste kage og hyggede. Ikke en masse tumlen rundt. Men piger kan jo have forandret sig og jeg kender jo ikke Andreas klasse🙂
    Held og lykke med projektet, personligt synes jeg det lyder til en knaldhyggelig eftermiddag!

  5. Synne said:

    Kender problemet. Vi bor 5 mennesker på 100 kvm. Her kan IKKE være en hel klasse, eller børnehavestue!

    Et år lånte jeg fællesstuen i børnehaven, og så udnævnte vi den til vores hjem et par timer og inviterede Løvestuen til fødselsdag der.

    Ellers så synes jeg bestemt ikke det lyder som en dårlig ide med sådan en py-fest🙂.

    Kh,
    Synne

  6. Anette said:

    Vi plejer at brede en dug ud på gulvet og dække op på den, så sidder børnene rundt om den med paptallerkener og papkrus osv og spiser og bagefter er det lige til at smide ud og dugen kan tørres af eller vaskes afhænig af om det er voksdug eller alm dug og vupti er gulvet klar til leg. Så stiller vi gerne en kasse eller to frem med det legetøj vi har mest af så mange kan være med og ellers fordeler de sig bare som de har lyst. Ofte beder vi dem også om at tage tøj med til at lege ude og går en tur på legepladsen i en halv time. Det kan man sagtens og så komme hjem og få kage til at slutte af på og så er de 3-4 timer såmænd gået. Temaet er underordnet i den alder, de vil bare gerne se hinandens hjem og legetøj og ha noget mad de kan lide. Du skal endelig ikke slide dig selv halvt ihjel, for det betyder nok mere for dig end for børnene hvordan det lige ser ud. Bare lige et råd fra en mor til 3 ;o)

  7. bare Wunderbar said:

    Hos min søster lavede de altid julesager op til jul med værksteder.. sådan nogen for børn, som de kunne finde ud af.. Fx et klippe bord, et tegnebord, et konfektbord osv osv.. og så sad de der og hyggede og tingene gik på turnus.. der var også et dvd sted hvor de kunne sætte sig med en julefilm, hvis de manglede en pause.. Det gjorde de faktisk fra de mindste klasser i skolen og det stoppede faktisk først da hun flyttede hjemmefra.. hvert år har det været noget som klassen har glædet sig til at skulle.. Hun ahr fødselsdag d 20 nov… Ik just hawaii, men måske du også kunne lave sjove små workshops, spil, el små konkurrencer de selv kan styre med dig som det mægtige overblik… :))

  8. Her som vi bor er det ofte barneselskaper utendørs. Hele året. Man opplyser bare om det på invitasjonen at man skal være ute, og at barna må kles på etter været😉 Noen rydder garasjen og setter opp bord der så de kan spise, noen lager bål, noen setter opp party-telt i hagen, og jeg lagde til en pølsebod😉 Det var veldig stas, så kunne de komme å “kjøpe” maten sin hos den litt halvgale damen(meg ;)) i kiosken selv😉 Lykke til! OG man prøver å lære sine barn at man ikke alltid kan gjøre som “alle andre”, så kan man jo leve opp til det da😉 Klem Tone

  9. Ja ja jaaaaaaaa, i er geniale🙂
    Kom gerne med flere forslag.

    Manner – hvor jeg bare elsker blogging !

  10. smid en dug eller et tæppe på gulvet, server noget ikke så grissende mad, dessert senere og lav nogle kreative workshops..
    For et par år siden havde jeg arrangeret den her, kreative fødselsdag med malling med akryl på små lærreder, papmosaikker limet på pap og smykkefremstilling af de skønneste perler..
    Selv drengene sad og var kreative🙂

  11. Nina said:

    Her vi bor er det mange som leier skolens gymsal. Det er gratis, men man må rydde og vaske selv etterpå. Men masse tumleplass til lek og dans!🙂

  12. heidi m said:

    Vi holdt 7 års fødselsdag for den yngste for et par uger siden. Og eftersom hendes best buddy er en dreng, var vi ligesom nødt til at invitere hele flokken. 28 f*cking børn! Gik lidt kold ved tanken og var lidt længe om at få sat gang i invitationer, indtil jeg endelig kom i tanke om, at der er 2 jehovas vidner i klassen og dermed kunne det da højst blive 26 og så virkede det af en eller anden grund pludselig ikke så slemt. Hæ. Yderligere 5 børn kunne ikke komme og dermed endte vi på 21. Og ja, de larmer, fylder og sviner så man ikke fatter det, men hold kæft hvor er det alligevel altid hyggeligt på den hæsblæsende og kaotiske måde. Specielt bagefter ;o) Når man sidder der med hylen for ørene, en krop der sitrer af at have været i højeste alarmberedsskab i 3 timer og en sjus at falde ned på, så ER det sgu en god fornemmelse at føle, at man kender klassekammeraterne og stemningen i klassen en lille smule bedre.

    Enig med de andre; glem alt om stole! Hvem fanden har 15-28 stole og de sidder så kort på dem at det kan være det samme og bagefter er de bare i vejen for leg, dans osv. Hvis du evt. har en stor plade af en slags (eller hvis der står en i kælderen, hvor du bor eller noget) kan du evt. lægge den ovenpå et par øl-kasser eller lign. og dermed har du et lille ekstra bord. Personligt hader jeg dug-på-gulvet-konceptet; der går sjældent mere end 5 min. før det hele sejler i saft, krummer og nullermænd og opløste servietter. Så hellere lave en buffet, hvor de henter deres mad og så kan de slå sig ned, hvor der nu er plads, om det så er puder på gulvet eller hvad.

    Vi planlægger sjældent de store aktiviteter (og for mig er det nærmest blevet en principsag ikke at afholde den obligatoriske, fantasiløse skattejagt!) men denne gang havde vi (netop fordi de var så mange) lavet dåsekast i haven. Tanken var at trække dem udenfor, men trods strålende solskinsvejr strøg de indenfor igen i samme øjeblik det var overstået.. Derimod var stop-dans et kæmpehit for både piger og drenge. Det kræver ikke andet end et anlæg, der kan fyres godt op under og 3 kvm. gulvplads.

    Men ellers, hvis du finder ud af at du ikke lige nu har mod på at have dem med hjem, synes jeg sagtens at man kan holde den på et “offentligt sted” som en legeplads og så bare mødes der og have maden med. Dog skal man lige huske at der helst skal være adgang til et toilet i nærheden. Muy importante!

    Jeg hader generelt indendørs legelands-helveder og udover at det ville være latterligt dyrt at holde fødselsdag sådan et sted, synes jeg sgu også at det er for trist, fordi de jo ikke er rigtig “sammen” sådan et sted, men mere bare farer forvildede rundt.

    Nå, bon courage, håber I får et brag af en fødselsdagsfest uanset hvad det ender med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: