Ærlighed.

‘Kunsten at være i nuet og nyde hyancinternes duft…findes det bedre’

Det stod der i en kommentar til mig i aften. Og det er så sant. Der findes intet bedre end at være tilstede i nuét, og at nyde hvad det nu er der er, der i nuét. Men det kræver altså øvelse, og det kræver et aktivt valg.

Jeg øver mig stadig i det. Nogen gange lykkedes det. Ret ofte her i det sidste faktisk. Ting kommer i perspektiv af livet generelt.

En venindes gamle mormor ligger i sengen. Hun er træt, og hun er gammel, og måske kan hun ikke blive ved med at hive år efter år ud af kalenderen mere. Og måske kan hun. Hun holder min veninde, sit barnebarn, i hånden. Og sammen er de stille.

En anden gammel kone jeg kender, fik et barn udenfor ægteskab i 1950erne. Det var ildeset. Hun boede på landet, og dér gik det slet ikke an med sådant sløs. Hun måtte klare sig på bedste vis, som husbestyrerinde. Med barnet på slæb.

Nu holder det voksne barn hende i hånden, mens den galme mor ikke længere husker. Sammen husker de, og er i nuét.

For et par timer siden sad jeg på min datters sengekant og fortalte historie frit fra fantasien. Det handlede om ‘glimmer-pigen og hendes mor’. Det handlede om at være, om at grine, og om stolthed. Mest af alt handlede det om stolthed. Sammen grinte vi, og sammen var vi ‘os’. Lige her, lige nu.

Det er tre måneder siden jeg tog den største beslutning af alle, og brød med det jeg kendte og det der var mig dengang. Det gjorde lige så ondt som at bortoperere sin højre arm med en teske !

Men fakta er, at den arm havde dinglet i det yderste i alt for lang tid. Den var mange gange forsøgt at sætte på igen, men den kunne ikke mere. Den fungerede ikke.

På mange måder var den god den arm. Den var velkendt. Den plejede at være der. Men når den oftere og oftere gik op i limningen, var den bare ikke god nok. Ikke længere.

Når man bliver skilt kommer man i en kasse. Vi er alle i kasser og kategorier. ‘Man’ gør sådan og sådan, afhængig af hvilken kasse man sidder i. Vores samfund har normer og uskrevne regler for hvordan vi skal agere efter hvilken kasse vi sidder i.

Jeg er ikke særlig god til kasser. Jeg er til gengæld ret god til at vælte kassens vægge. Trampe på dem, og vælge mine egne normer og regler.

First rule in figthclub # There is no rules !

Min første regel i mit nye liv, var ærlighed. Det er en god regel. Det er faktisk den bedste af dem alle.

Ærlighed.

4 comments
  1. Trine said:

    *gyyyyyyyys*

    Og så i øvrigt det samme som AB siger!

  2. Lis said:

    Ufffff, alle hårene på mig stritter! Og det er på den gode måde! Smukke, smukke ord, søde Maria. Jeg beundrer dig virkelig! Det kræver sit mod at være så ærlig som du! TAK fordi du tør og også vil dele af det.

    KRAM

  3. Rikke said:

    Enig!

    Tak for endnu et godt og inspirerende indlæg.

    Kh Rikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: