Et hvidt rum.

Forestil dig du kører i din bil. Der er sne overalt. Virkelig. OVERALT.

Sneen fyger omkring bilen. Du kan knapt fornemme vejen. Kaster du er hurtigt blik ud af sideruden, ser du at vejen er omkranset af sne. Det ligger i en massiv hvid mur, højere end du selv er.

Du sidder fast. Du bakker, går i 1. gear. Igen og igen. Du stiger ud og bruger din skovl, graver to meter, kører to meter, og fortsætter med det, de næste mange meter.

Du ved jo godt hvor du skal hen, og for en halv time siden var vejen fremkommelig. Det er den ikke længere !

Endelig kommer du så langt frem, at vejen er ryddet. Den næste 50 meter kan du køre. Så ser du næste mur af sne, og du går i panik. Virkelig panik, hvor du sidder i bilen og bander, og råber og også tuder en lille smule. For nu er du dér. Du ved du ikke kan kommer samme vej tilbage. Du kan regne ud at vejen frem er lige så lukket.

Og panikken raser. Du har aldrig prøvet det før. Du er lille bitte, og ynkelig, og kan ikke overskue situationen. Du ringer til nødlinien, og en træt mand tager telefonen. ‘Hvorfor er du dog kørt derude bette pige?’ siger han. ‘Jamen, jeg passer jo for pokker bare mit arbejde’ siger du. Han står i den anden ende af kommunen. Han kan ikke komme NU, og han ved heller ikke hvornår han eventuelt kan komme frem.

Du holder foran en stor gård, og frem til gården kommer en mand i en traktor. Han er træt. Han har kørt i sneen de sidste 10 timer fortæller han. Men han ser du er på arbejde, han ser du er panikslagen, og han klemmer din arm, og får sin sønner frem med en anden traktor. Med en plov foran.

De hjælper dig. De moser sig gennem sneen, hvor væggene af sne nu er så voldsomme at de er højere end selve traktoren. Hvor sneen nu er så dyb, at selvom du kører lige bagved ham, kan du umuligt manøvre bilen. De sætter tov fast i din bil, der er kun 5 meter hen til traktoren, og de trækker dig afsted. Bilen skøjter fra side til side, med dig desperat hængende i rattet, for at bare forsøge at blive i sporet, og ikke hamre ind i snevæggene. Sneen fyger så meget, at du kun knapt kan se traktoren for den anden ende af tovet, 5 meter fremme.

Du bander, dine ben dirrer løs, mens du prøver at styre din bil. Hænderne er svedige, og selvom det både fyger, og er pissekoldt, sveder du som et svin.

Endelig er hovedvejen der. Efter 20 minutters trækketur gennem landskabet. ENDELIG ! Gutterne i traktoren tager tovet af, og du takker så hjertevarmt du kan. Du er SÅ taknemmelig, og SÅ forbistret over dit eget overmod og pligtfølelse. Du graver sne ud af bilen. Ud af gitteret foran, ud fra dækkene. Og du triller lige så stille afsted på landevejen, tilbage til basen. Tilbage med våde fødder, vådt hår, røde kinder, og dirrende knæ. Med en stemme i grus, og en følelse af ‘så har jeg også prøvet det’.

Og jeg gør det fandme ikke igen i morgen. Jeg nægter. Jeg VIL IKKE ! Jeg skal nok køre til basen, af hovedvejen. Men jeg kører ikke derud igen. Jeg tør simpelthen ikke.

Satans til snevejr !

7 comments
  1. Pu-ha. Jeg blev sgu da også helt svedt på dine vegne…
    I dag bliver du måske transporteret rundt i bæltekøretøj – og jeg håber du bliver vartet op med varm kaffe af en af de rigtigt gode “Jens’er”. Du har sgu fortjent det.

    Godt der findes flinke landmænd med store traktorer.

    KH Karina

  2. SiriR said:

    Puha, det lyder da til at I virkelig har fået meget sne i Danmark! Godt du fant nogle hjælpende mænd med en traktor. Og så kan jeg da sørme godt forstå at du ikke vil hen ad den vej igen før der er lidt mindre sne!

  3. Mia said:

    Phew, jeg får da helt nervøse trækninger ved at læse hvad du har været ude i. Søs altså, var det virkelig nødvendigt og køre ud i det føre! Men kæmpe krammer til landmanden og hans sønner, de fortjener en stak snebajere for deres hjælpsomhed. Hvor skønt at høre at der findes gentlemen på traktorer også. Og du burde parkere bilen, pakke dine guirlander og tage på juleferie fra nu og indtil foråret. Kh søs

  4. Mette said:

    Pyha – er heller ikke vild med al den sne.
    Tager bussen og trasker rundt i store støvler og drømmer og sol og mere lys og alt andet end sne.
    – Mette

  5. Synne said:

    Maria!!
    Folk dør faktisk af at side i en frossen bil i længere tid.
    Et arbejde er ikke det værd. Selv ikke i disse tider hvor man skal være heldig for at have et.

    Du har fanme bare at køre ordentligt eller slet ikke!

    Nå!

    /Bekymrede Synne

  6. Synne said:

    P.s. Kender du det, når ens forældre råbte lidt af en fordi de dybest bare var blevet bekymrede og bange?

  7. Lena said:

    Godt gået.
    Måske kunne kommunen leje en flåde af firehjuls-trækkere til jer?
    Sender også en venlig tanke til landmanden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: