Kan man det?!

Udenfor mit vindue kan jeg høre fugle kvidre. I min venstre kind, har jeg når jeg smiler rigtig stort et smilehul. Om mine øjne er der kommet smilerynker. De har sikkert være der længe, men jeg fik øje på dem her forleden.

Jeg tror det bare er sådan det ér !? Måske det er sådan her man er singlemom / femme fetale / kold skid / elsker / kvinde / veninde / bollebager / ex / ven / jonglør / operatør / modig / bange / tørstig / lad / hektisk.

Mig.

Måske det er sådan man gør, når man er lige ved at lande på benene efter et halvt år med eftervirkninger af skilsmisse & tænders gnidsel. Og flintren rundt med ham dér, der fik én til at gå i de høje hæle igen, men som i virkeligheden var bedre som det han var – nemlig verdens bedste ven.

Jeg danser på lagkagen med høje hæle. Jeg siger ‘ hold nu kæft kvinde’ til mig selv når hovedet kører på overdrive.

Og jeg er stenhamrende sikker på, at synkroniteten ER der, den skal bare lige finde vej.

1 comment
  1. Kirsten said:

    Jeg har smilehuller i begge kinder – og masser af smilerynker. Højhælede i skabet, men ingen lagkage…og hva så… En gammel brunkage fra jul dur også!
    Nikker genkendende til hvad du skriver – og skynder mig op og smiler til spejlet. Ha en laber weekend🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: