køkkenflugt.

Alle de veninder jeg har der er blevet skilt, har ændret stil !

Uden undtagelse – det har de.

Jeg har tænkt over det i lang tid, og et spørgsmål på facebook igår satte igen mine tanker igang.

Hvorfor egentlig ? Var man ikke sig selv før ? Er det bevidst ? Hvaaad, er vi så gennemskuelige ??

Jeg tror at det har noget at gøre med, at man finder et nyt sted at stå, på ens egne ben, og ikke to sæt ben. Man finder måske ind til en kerne man havde, men ikke dyrkede før. Og man kan gøre lige præcis hvad der passer én selv. Men måske er det også bare en måde at gøre sig selv til lige netop, sig selv på.

Jeg har mistet mine kreative lyster. Jeg gider ganske simpelt ikke. Mit liv er stopfyldt med at være til stede i nuet, med at være mor, arbejdstager, veninde, elsker, mig. Jeg har andre prioteter nu, end jeg havde for et halvt år siden. Mine tanker går andre veje, end kreative ting. Hvis man skal være en smule højtflyvende, kan man sige jeg tidligere har realiseret mig selv gennem symaskinen. Og manner hvor har jeg brugt mange timer i dens selvskab. Måske var det i virkeligheden en flugt ? Jeg har i en periode af mit liv brugt den bevidst som terapi. Det er udmærket tankeflugt, og jeg har ubevidst spyttet puder ud af maskinen i stedetfor at sætte mig ned og tænke over tingene.

Og nu er lysten væk. Pist forsvundet. Jeg har haft fingrene lidt i noget broderi, og får det med garanti også igen. Ligesom jeg er sikker på jeg også får lysten til at hive symakinen frem igen. Men til den tid, er det sikkert noget andet jeg har lyst til at lave.

Engang.

Nu sidder jeg i mit køkken. Det er verdens bedste køkken, der giver mig så mange både gode minder. Nogle af dem gør afsindigt ondt fordi de minder mig om dengang hvor verden væltede. Men selv de minder er gode, for jeg sidder jo her. Nu. Midt i det hele. Andre af minderne er fulde af latter og smil. Af mad, af kolde køkkenøl, af store betroelser, af venskab & kærlighed.

Som en jeg havde besøg af for første gang sagde ‘ det her, er et rigtigt hjem’.

Og ja – det er det. Med stilskift i stoffer, tanker, mænd (!), og møbler. Og så gemmer jeg mig lidt, for jeg havde ærlig talt glemt hvor meget jeg i virkeligheden hader at male – og det bord derinde i stuen skal altså være sort. Nu har det fået første strøg. Suk.

3 comments
  1. Orv, hvor kan en lille kommentar på Fjæsbogen sætte gang i meget 😉

    Jeg tror, at vi er mange, der bruger de kreative “sysler” som en form for terapi. Hvis mit strikketøj kunne tale…
    Andre snakker “med” hunden eller roder i haven. Jeg tror vi alle har brug for et sted, hvor vi kan tænke tingene igennem – men selvfølgelig kan man også bare knokle afsted i et tempo, som ikke giver tid til at reflektere over andet end det, vi er i gang med.

    Når de faste rammer om vores liv bliver revet i stykker, tror jeg vi har brug for at lave nogle helt andre – i stedet for bare at forsøge at sætte dem sammen omkring det nye indhold i livet. De passer ligesom ikke længere – og hvis vi kører videre med den gamle ramme, bliver vi hele tiden mindet om, at der mangler noget inde i rammen… (Nøøj, hvor filosofisk… Sorry!)

    Måske er det derfor du pludselig maler alt det lilla over med sort – og dropper dit retrostof. Skifter stil.

    Og jeg hader altså også at male. Har ligesom fået opgaven med at male alle paneler i huset – og det har jeg så skullet gøre de sidste 5-6 år… De er grundmalede, men…
    God arbejdslyst, Maria. Jeg hepper på dig, lige der i dit nye køkkenhjørne.

    KH Karina

  2. Min oplevelse af mig selv efter skilsmisse er stort set den samme. Det ligger nu 7½ år tilbage, og hold kæft hvor er der sket ændringer. Til det bedre. Hvis du spørger mig, sikkert til det værre, hvis du spørger min eks. Men det behøver du jo ikke, vel? For jeg er jo blevet skilt fra ham. LOL…
    Min pointe er, at min oplevelse af den del af processen er, at jeg skulle finde ind til MIG. Både igen og den nye mig; den fraskilte (uh-uh-uh….) og finde ud af, hvad jeg ville, kunne lide og foretrak, ikke kunne lide osv. Uden at skulle tage hensyn til en partner. Det var jo en fed tid, men også lidt skræmmende.
    Og den kreative side kommer igen eller ikke. Hos mig så popper den op af og til. Men yderst begrænset.
    Hilsener🙂

  3. Synne said:

    Hmmm, jeg ved ikke om jeg har været længe nok i den ny-skilte verden til at kunne mærke efter om jeg hører under din kategori. Og så lidt alligevel.
    For selvom min kreative trang stadig er der, og jeg er glad for alle de dimser jeg har fået med fra mit gamle liv, så hár jeg nok fået ny stil.
    Bare inde i mit hoved.

    Mange prioriteter har ændret sig. Jeg har overlevet ting er var umulige at overleve, så andre ting der før i tiden var vigtige har fået status af evig ligegyldig.

    Men det er en hæsblæsende tid.
    Den gør ondt og den gør godt.
    Bakketop og dal.
    Hele tiden.

    KNUS

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: