For to dage siden.

Det er så godt med påskeferie. Fem lange dage i alt, som på én gang går så meget for hurtigt at det er lige til at skrige over, og som på en anden måde er så indholdsrige at man normalt skulle bruge mange flere dage på at opleve det hele.

Jeg hager mig fast med fingerspidserne, imens jeg ser mig selv ligge på et tæppe i græsset. Lyttende til Andrea der leger med nabopigen. Og lyttende til naboernes parhygge med grill og ukrudtslugning. Selvom der ikke er en vind, blafrer mit tæppe så jeg er lige ved at falde af det.

Jeg er så træt af at skulle være stor og stærk, når jeg mest af alt trænger til at være lille og sart.

4 comments
  1. Overgiv dig til det; vær lille og sart. Det varer ikke ved. Du genopstår. Men kun hvis du har haft taget dig tiden til at være …😉
    Herligt foto…
    Knus til dig🙂

  2. Synne said:

    Men Maria, andres grillduft og hyggelyde når man selv er alene er altså også lige til at kaste op over.

    Men ellers er jeg enig med Kimbiakat.
    Du skal igennem det her, ikke over eller uden om.

    KNUS

  3. Tak begge to ! Men som Synne skriver, andres parhygge er til at kaste op over når man selv lige kunne tænke sig grillmad.

  4. Lotten said:

    Men gumman då… Jag förstår precis din känsla. Jag vet att du kommer att gå stärkt ur det här men det är en kamp. Styrkekramar i mängder sänder jag dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: