Lige nu.

For lang tid siden, fik jeg Julia Lahme´s bog, ‘sandheder fra en løgner’ tilsendt. Jeg skrev et indlæg om den, og skrev i samme ombæring, at jeg ville ønske jeg turde være så ærlig. Men også, at jeg ikke vidste om jeg nogensinde ville komme dertil.

Det har jeg tænkt meget over siden. Jeg ER ærlig, og netop ærlighed er den vigtigste ingrediens i mit ‘nye’ liv. For det er stadig nyt, og jeg får stadig aha-oplevelser når jeg opdager dette og hint.

I torsdags var jeg i byen. Jeg var ude for at høre livemusik, og være sammen med nogle af mine ynglingsmennesker. Faktisk var jeg lige ved at blive hjemme, for jeg var træt og slidt efter nogle dage med følelserne helt udenpå tøjet ( i ved… fyring, gråd, råben fisse, latter, lettelse og generel morbide oplevelser). Men jeg tog afsted, og musikken var fantastisk, menneskerne var sjove, shotsene var mange, og øllene var kolde. Jeg dansede gennem gågaden hjem kl tidligt om morgenen, fik viklet mine nu meget (virkelig meget) ømme fødder ud af de høje hæle, og hoppede i seng med en flaske vand og et par panodiler.

Og så lå jeg dér, og grinede. Og faktisk tudede jeg også lidt. For hvor fantastisk er det ikke, at ligge i sin seng kl 6 om morgenen og tænke over hvor længe siden det sidst ér, man har gjort dét. Gået i byen. Som voksen. Med sine ynglingsmennesker (eller i hvert fald nogle af dem, for der er kommet flere ynglingsmennesker til efterhånden). Og det var mig.

Jeg var helt til stede. Jeg stressede ikke over noget. Jeg bekymrede mig ikke over noget. Jeg higede ikke efter næste øjeblik, næste dag, næste fase. Jeg var bare helt og aldeles til stede, og det var så rørende at jeg begyndte at tude. Af hurra-endorfiner.

Og nu er det lørdag aften. Jeg har været sammen med en flok af nogle andre af mine ynglingsmennesker det meste af dagen. Jeg sagde at jeg stadig havde lidt tømmermænd….

Men det er ikke sant. Det er ikke ærligt. Jeg var bare overvældet stadig, over en for udenforstående fuldstændig ukendt opdagelse af, at jeg er til stede i nuet.

Og ved i hvad, det er både skide skræmmende, og vanvittigt befriende.

Hurra (uhuuuu).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: