Hverdag.

Nåmen så.. for rigtig mange er det hverdag igen idag. De har slæbt sig ud af sengene og taget arbejdstøjet på for første gang i 3 uger. De er vågnet til vækkeur og madpakkesmøring, og børn der skal afleveres det ene eller det andet sted. De skal ud til kolleger, frugtordning, sociale sammenhænge og forpligtelser.

Her, er det ikke hverdag igen. Her har der ikke været noget vækkeur, eller nogen madpakkesmøring. Her er der stadig sommer sumarum på tv om morgenen, og løse timer der glider ud i sandet ved at surfe nettet tyndt og strikke en pind (ja, jeg ER begyndt at strikke nu). Her er der lidt senere en skoleveninde-legeaftale til Andrea, og endnu mere surfen og telefoner til mig.

Og jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg nyder det eller ej.

Idag er de 3 måneders opsigelsesperiode officielt startet for mig. 3 måneder, hvor jeg pinedød SKAL finde mig et nyt arbejde, fordi jeg blev opsagt. Fordi vi ikke kunne blive enige om forholdene, og fordi kommunikationen blev envejs, og ikke tovejs. Og fordi jeg bare ikke ville / kunne /magtede mere. Overhovedet.

Og det er virkelig max 3 måneder. Når de er gået, er der ikke mere løn, og der er ikke mulighed for at overleve med bagagen på en understøttelse af den ene eller den anden art. Når jeg siger der ikke er mulighed, ER der virkelig ikke mulighed. Jeg har ikke råd til at være kræsen, men hvis der så bare var NOGET at søge, som jeg ikke er enten over- eller underkvalificeret til. Som i, ‘du må gerne sende os en ansøgning, men vi kan ikke give dig den løn du har krav på’. Eller som i ‘ vi kan ikke give dig mere end 25 timer, og du må gerne søge, men vi har allerede fået de første 200 ansøgninger’.

Det er næsten til at gå i panik over, men af en eller-anden grund, gør jeg det ikke. Endnu. For jeg kunne ikke være fortsat hvor jeg var. Eneste problem er, at jeg gerne selv ville være gået.

2 comments
  1. Uha, kender godt den der med, at man godt selv ville have taget beslutningen. Det føles altid lidt nemmere at være den, der går.

    Nemmere sagt end gjort – men du er nødt til at finde de positive ting i din situation og fokusere på dem. Og så tænker jeg, at det kan være en rigtig god ide at strukturere sin hverdag, for ellers har den ene dag det med at tage den anden – især hvis man føler sig lidt ‘vakuum-ramt’.

    Held og lykke med jobsøgning, jeg er sikker på, at du snart vil berige en arbejdsplads med dit temperament og engagement🙂

    KH Pialouise

  2. Rikke said:

    Held og lykke med jobsøgningen. Har selv været der for nylig – og der er kamp om jobbene, og det er til at brække sig over at skulle skrive igen og igen, hvor fantastisk, man er. MEN – det her er din chance for at komme videre til noget bedre. Virkelig meget pøj-pøj med det.

    Kh Rikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: