Weekenden.

My freaking god – hvor er jeg bare træt !

Det er fantastisk. Det er skønt. Det er svimlende. Det er virkelig hårdt.

Og så er det jo stadig så nyt, at jeg mærker jeg bliver rød om ørerne når jeg får et kompliment. At jeg vægrer mig lidt for at kysse ham om morgenen, af angst for at jeg lugter af død ged ud af munden. At jeg helst ikke vil have han skal se min røv nøgen, fordi den ikke er fast og smækker, og han aldrig har set den som fast og smækker – men at JEG jo har det. Engang. Og det er svimlende dejligt, at han laver pis med mig, og kan bilde mig alt ind – fordi jeg ikke véd hvad det er han taler om – men at han ikke gør det (mere end jeg kan fange den), men i stedet forklarer og fortæller. At han lytter, når jeg fortæller. Om arbejdet, og det der ikke gik. Om tanker og funderinger jeg gør mig. Om hverdagen, om mit moderskab. Om mig. Og at han bliver med-sammensvoren, overfor mig, sammen med mit barn. Og jeg bare kan sidde dér, og være til stede, midt i det hele. For slet ikke at begynde at nævne, at jeg kan stille alle de tøsespørgsmål jeg vil – og det er okay.

Det er bare hårdt, samtidig. For jeg har ikke prøvet før at jeg skulle dele mig, og at alt det parrallel jeg tidligere har levet efter, hele det sidste år – nu snæver ind om mig, fordi jeg ikke længere praktiserer parrallel, men et enkelt spor – integreret i mit liv, lige her, og lige nu. Andrea er ikke vant til at dele mig. Andrea er ikke vant til, at jeg kysser med én. Hun synes det er ulækkert, og hun fniser henrykt mens hun smider sig i smørhullet på sofaen, for ikke at gå glip af noget.

Og jeg konstaterer, at det er det hér, lige her og nu – som kaldes at turde. Og det er helt vanvittigt fedt. Og hårdt.

2 comments
  1. mmmmm… jeg kan mærke dine sommerfugle!

  2. Synne said:

    At turde ér fedt, og umådeligt hårdt.
    Nar man kalder nogen for sin kæreste, så giver man dem samtidig magten til at forlade en. Se det er angstprovokerende.
    Men vi kan vist ikke lade være, altså at parre os op, os mennesker.
    Så vi må turde.
    Og springe.

    KNUS

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: