Duer ikke – væk !

Okay…. okayokayokayokay, så blev det vist tid til lidt brok. Man bliver aldrig for pæn til at brokke sig, heller ikke selvom man i ualmindelig lang tid faktisk har været ualmindelig blid og medgørlig. Så her kommer det.

HVAD FANDEN SKER DER FOR DET DER SERVICE ???

Var i H&M idag. Og ja, gu er det billigt, og nej, vel forventer jeg ikke super-service med logrende ekspeditricer – men jeg forventer stadig lidt.

Havde samlet mig en pænt stor bunke af tøj til mig selv. Fandt blandt andet en kjole der var virkelig okay. Som i ‘den her kjole er en go basiskjole jeg kan leve i hele efteråret’, men som havde den lille detalje at dens ene skulder var indsmurt i noget der lignede en-eller-anden-truntes make-up. Ikke særlig lækkert, men højst sansynlig muligt at vaske væk. Selvfølgelig var der kun den ene tilbage i min størrelse.  Da jeg ved kassen, hvor jeg smed hele min bunke af tøj jeg skulle købe, gjorde opmærksom på det, fik jeg først et ligegyldigt blik, og et snøvlet ‘øhh, det ka jeg da godt se’. Hvor efter kassepigen foreslog  at slå 10 kr af prisen, hvilket jeg gjorde hende opmærksom på var for lille et afslag. Derefter kom hendes meget professionelle og meget hypede kollega hende til undsætning for den store stygge klagende kunde (mig), og sagde jeg kunne prøve at vaske den, og hvis ikke det gik væk kunne jeg komme ned og få et tilgodehave bevis….

kom nuuu H&M ! Jeg gider da ikke betale for en kjole, jeg skal gå hjem og vaske, for at risikere at skidtet ikke går væk, og jeg så skal bruge tid på at gå ned i deres butik igen, og står i kø igen, og være så fantastisk heldig at få et tilgodehave bevis. Det er bare for dårlig service ! Og det sagde jeg, med min mest venlige og tålmodige stemme. Hvortil den hypede H&M pige, kiggede op og ned af mig, og sagde at de fleste almindelige mennesker altså vaskede deres tøj inden de brugte det efter køb.

Så lige dér. Lige præcis dér, mistede jeg tålmodigheden. Lod den beskidte kjole, og alt det andet jeg ville have købt ligge. Og gik min vej.

Lige hen i en anden butik, og fik en fantastisk service, og noget virkelig lækkert OG RENT tøj.

 

Ville sådan ønske, jeg var pretty woman, der lige svingede ind forbi H&M igen, og sagde med dreven accant ‘Big mistake, HUGE’.

Men nu ér jeg ikke pretty woman, og nu ér H&M kassepigerne for unge til at have set lige netop dén film til hudløshed dengang i 1990, og nu ér H&M bare ikke stedet hvor de får en provision for et salg på deres beskidte kjoler. Og nu fandt jeg faktisk en kjole i den anden butik, som er 30 gange federe, og som jeg vil elske at tage på.

Men alligevel altså !

7 comments
  1. Lisbeth said:

    Ved godt at det er brok, men du fik mig så meget til at grine;o) Det havde jeg brug for! Tak!

  2. aloure81 said:

    🙂 – tak for læsning af underholdende blog.

    Jeg er enig i at service i dag ikke altid er hvad det kunne være, eller som førhen muligvis – hvem ved, jeg er jo kun 30 😉

    Dog synes jeg ikke det er så frækt at tilbyde et nedslag på 10 kr, for en makeup rest – ja det er synligt, men nej det er ikke det eneste blusen indeholder når du køber den fra ny – og ja det kan næsten altid gå af..og tror da bestemt den er gået hurtigt videre til en anden, der tog imod de 10 kr i nedslag, eller bare fik lovning på at den kunne byttes hvis det ikke forsvandt i vask…Jeg mener H&M er bare så billigt et sted at handle godt og mode’venligt tøj i forvejen, at jeg finder det næsten frækt i sig selv, at (misforstå mig ej) brokke sig over så urimeligt et forslag som 10 kr..

    Synes heller ikke at det er så forkert at sige at de fleste vasker deres nyindkøbte tøj inden de tager det på – det gør de faktisk, og det er der en ret åbenlys forklaring på. Der sidder måske 10.000 forskellige fedtet håndaftryk – bakterier – på det nyindkøbte tøjstykke (særligt måske i H&M), men der er bestemt også både kemiske stoffer og farverester i store fede mængder, der virkelig godt må blive skyllet ud inden det rammer huden.

    Hilsen Lou, der som en del yngre selv var en lille ekspedient i en tøjbutik, og som bare fulgte regler og typisk håndtering af diverse opstående uheld/forringelser/problematikker 🙂

    • Hej Lou 🙂
      Tusind tak for din kommentar.

      Jeg misforstår dig på ingen måder, og det gode ved blogland ér jo at man kan kaste galde ud, og få respons. Det er jeg rigtig glad for at få.

      Det jeg blev så gal over i H&M butikken var attituden. Ligegyldigheden overfor kunden (altså mig-mig-miiig ikk), og det at et afslag på 10 kr er for lavt. Jeg er ‘opdraget’ med fra andre butikker at man får et afslag der svarer til ca 10% ved en defekt vare ( det her tilfælde ville det have været på knap 40 kr). det er okay hvis butikken ikke ønsker at give det afslag, og det acepterer jeg – men jeg vil have det ‘serveret’ på en ordentlig måde. Jeg blev gal over, at kassepige nr 2, kiggede op og ned af mig, somom jeg var en gris der ikke gik hjem og vaskede mit tøj. Hendes blik sagde mig alt, og det blev jeg faktisk lidt ærgerlig over. Som sagt, det er fair nok, hvis de holder på at jeg må købe varen som den er, men de skal dælme gøre det på en ordentlig måde. Og så synes jeg stadig det er dårlig service at man kan få stukket et tilgodehave bevis i hånden ved en vare i en situation som denne, og ‘forlange’ at kunden skal bruge tid på at vaske,stå i kø igen, osv…

      Måske var det bare en dårlig dag. Både for mig, og for personalet i butikken. På ingen måder var jeg uhøflig eller grov, men det var de. Desværre. Jeg handler da gerne i H&M igen – men jeg vil have ordentlig service som kunde. Og ja… jeg karrikerer jo også lidt i min beskrivelse af situationen ved at kalde kassepigerne øgenavne, sådan gør jeg naturligvis ikke i selve butikken 🙂

      • 🙂

        Det kan jeg sagtens følge dig i, jeg er bestemt heller ikke bleg for et brokke’indlæg – og samtidig synes jeg også det er noget af det bedste ved at blogge, altså de forskellige perspektiver og det at vende tanker + selvfølgelig det at det skrevne ord jo ikke altid siger alt – for jeg kan da sagtens genkalde mig de butiksoplevelser hvor man er gået derfra og har tænkt *skrænkepave!* eller *jøsses, en gimpe* eller i den dur..

        Min kommentar var også bare mine tanker jeg vendte (højt 😉 efter at have læst dit indlæg, og kan “meget mere godt” forstå dit sidste svar!

        Go’ dag herfra!

  3. Synne said:

    Amen!

    Hilsen en anden “gammel” kone der også godt vil have lidt godt gammeldags service.når jeg shopper :-D.

  4. Helle nielsen said:

    var udsat for stort set det samme – i samme kæde, og fik stort set samme “betjening” som dig. Dog ville de ikke engang tilbyde et afslag.
    Og jeg er sådan set pisse hamrende ligeglad med om tøjet er SÅ billigt osv osv, jeg vil da have den samme service som i alle andre butikker – SGU!!!!
    Fedt at du bare lod hele bunken ligge – så kan de måske lære det??

  5. Trille said:

    hej frk. Fryd
    jeg har også oplevet rigtig dårlig service i H&M. Jeg har besluttet at det ikke for fremtiden er et sted jeg handler!
    For mig er H&M blevet til “dumme duller og dårlig service” – ved godt det er synd for alle de dygtige piger der også arbejder der, men jeg gider altså heller ikke at finde mig i urimeligheder!

Skriv en kommentar