Det der med at få ros.

Jeg synes det er rigtig svært at tage imod ros og komplimenter. Jeg bliver så barnligt glad inde i maven, men jeg kan ikke finde ud af at tage imod det, sådan rigtigt.

Jeg bliver altså sådan… ‘Jamen det er da ikke noget særligt, og i virkeligheden var jeg nok bare heldig da jeg lavede det der fantastiske på arbejdet som både chef og kolleger kom og klappede mig på skulderen over’. Jeg får pippet et-eller-andet frem der lyder som et forkvaklet forkølet lille ‘tak’, når jeg i virkeligheden har lyst til at hoppe i vejret, spæne rundt og give high five, OG lave bølgen.

Hvorfor er det så svært at tage imod ? Er det fordi jeg på tidligere arbejdspladser sjældent har fået ros ? Er det fordi rosen der næsten altid var med torne ? Er jeg et negativt lille menneske, der ikke tror på mit eget værd ? Hvaaad ???

Igår fik jeg ros. STOR ros på arbejdet. Og gu var det dejligt, og vel blev jeg glad. Men det var først da jeg sad og skrålede med på et radiohit på vej hjem i bilen, at det gik op for mig at pulsen var på vej ned igen efter en fuldstændig vild dag.

Så jeg købte nogle mærkelige blomster til mig selv. Jeg åbnede en øl, og så satte jeg mig ned – og NØD det. Og så delte jeg min glæde over telefonen med en veninde, med min mor, og med manden-med-de-gode-arme. Og jeg sad helt tæt med Andrea i sofaen, og smilede og SÅ gav hun og jeg sgu high five.

Indtil for et par måneder siden, vidste jeg helt ærligt ikke, at jeg er et konkurencemenneske. Men det er jeg. Sgu !

 

Og så skulle energien ud af kroppen, så vi flyttede rundt på møblerne, og ihhhh hvor bliver det altså pænt og hyggeligt det hele. Tror næsten jeg må lavet et interiør indlæg en af dagene🙂

2 comments
  1. Det er bestemt ikke sikkert at du er negativ, du er bare, som så mange andre, opdraget til ikke at slippe følelserne fuldstændigt løs, der er rigtigt mange i din situation der føler akkurat det samme som dig, de har allerede tankerne henne ved det næste projekt og tænk nu hvis det ikke bliver løst med det samme fine resultat, så virker din umiddelbare glæde som en klar overreaktion.
    Vi skal fejre os selv hver dag, hvert minut, for vi fortjener det sku, og når du står i den vidunderlige situation som du gjorde i Fredags ville du så have haft overskud til at sige “mange tak for påskønnelsen for mit gode arbejde, jeg er også selv meget glad og stolt over resultatet”.
    Vi skal elske os selv for den vi er og for det vi kan, også når vi ikke lige lykkedes så godt, for vi har gjort forsøget og det i sig selv er et arbejde.
    I kærlige tanker, god Søndag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: