Nå ja…

Så er det jo snart det der jul igen. Jeg har lavet adventskrans

Med noget Medusa-gejl jeg havde liggende. Jeg ER bare ikke rigtigt til alt for meget gran vel, og tanken om at skulle slæbe et motherfuckerstort træ hjem i stuen om nogle uger, er bare ikke en tanke jeg sådan for alvor nogensinde vender mig sådan rigtigt til. Men pjatpjat, alt for barnet.

Jeg har stadig ikke overvældende meget at råbe røv over her i min lille bobbel, og efter lang tids blogging der hovedsalig har handlet om mig der følte mig nødsaget til ENTEN at råbe efter gamle langsomtgående damer, ELLER gå i panik over at manden-med-de-gode-arme rent faktisk ER virkelig, og ikke et fatamorgana…. Tjaaa… Så står det jo stadig gevaldig stille med netop bloggingen.

Ikke at jeg ikke oplever noget, for det er jo netop lige præcis dét der er humlen ved det. Jeg oplever så meget, at jeg ikke får det konsumeret ned til spiselige blogindlæg. Jeg tager endda billeder, jeg kunne krydre med. Men enten er de simpelthen for hverdagsrealistiske (mig der står med jubelansigt mens jeg fniser henrykt over et-eller-andet for udenforstående ligegyldigt, MED fladt hår) eller også er det nok nærmere det der med tiden der ikke strækker til, til at gøre alt det jeg gerne vil, som f.eks bloggen. Og så er billedernes aktualitetsværdi stærkt dalet – for hvem gider se et billede jeg tog i oktober af et græskarhovede, eller alle billederne jeg tog til Andea´s fødselsdag for snart en måned siden. For slet ikke at tale om alle billederne af min hverdag. De sidste er bare mest inde i mit hovede, sammen med tusind andre ting.

Hverdagene flyver afsted, bilen kører næsten sig selv til og fra arbejde, og som en anden multitasker har jeg sat øresneglen i mobilen når jeg kører hjem om eftermiddagen. Sgu ! Madplanerne er stadig ikke lavet, lejligheden er lige blevet gjort rent for første gang i en lille måneds tid (ulækkert egentlig), og mit halvfærdige kreaprojekt fra efterårsferien, er stadig halvfærdigt. Jeg voldssavner at være sammen med nogle af mine veninder som jeg ser alt ALT for lidt, jeg har bunkevis af mails liggende jeg ikke har fået svaret på (undskyld), og jeg trænger virkelig til at få farvet hår.

 Men jeg har både trillet  havregrynskugler, bagt en smølfekage, og sovet længe. Jeg kysser ualmindelig meget, men stadig alt for lidt (jo, det vil altid være for lidt, for jeg er typen der altid vil have mere). Og så nusser jeg hende den lille multisnakker i nakken, og stjæler af hendes duft af glad og veltilpas barn.

Hurra for hverdagen for fanden ! Og for december.

 

 

1 comment
  1. Lisbeth said:

    Kender det virkelig godt. Jeg er heller ikke den generte type, men umiddelbart heller ikke typen der råber fisse på en kirkegård;o) Hver sin smag, ik!?:o) Jeg bliver til stadighed helt forlegen, når en forælder i skolen har set min blog og siger et eller andet om den…
    Det er vel i bund og grund fordi, man ikke kan se dem der kigger med og pludselig bliver opmærksom på, at der rent faktisk er mennesker der kigger med. At præsentere en ny mand for noget, som er ret personligt, er sgu stort…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: