Ud med det gamle….

Årest sidste dag, d. 31/12 ryddede jeg ud i kælder og gemmer. Jeg smed en masse gamle sager ud, som bare havde stået og samlet støv, og som en tung bagage bare stod der og ‘var’. Og var irriterende.

Ud med det. Ud med det gamle år. Og dermed også en masse tanker om året der gik.

Jeg har mange gange tænkt mig at skrive om hvordan året var. Men hvordan udtrykkes det bedre end i billeder og punkter – så her var mit 2011.

Januar – Jeg var mest bare godt gammeldags sur og bitter. Jeg var blevet degraderet på mit arbejde, og jeg synes generelt livet gjorde ondt. Der var dog et gennemgående lyspunkt – hende den lille multisnakkende.

Februar – Jeg pyntede med sort mailng på møblerne, var til et brag af en skolefest med Andrea, og var morbidt plat. Noget skulle der bare grines af, og det blev af os selv.

Marts – Jeg travede og travede, i skov og park. Jeg købte to stole jeg havde ønsket mig i åresvis. Og så sad jeg på stolene og tænkte og forsøgte at trække vejret, når ikke jeg knoklede rundt i weekender fyldt med arbejde eller diverse mere eller mindre katastrofale kaffedates.

April – Andrea og jeg var på pigetur med kvinderne i familien til London. Det var fantastisk på alle måder. Og der blev oplevet, grint, spist, og grædt. Det var en fantastisk pause på alle områder.

Maj – Det blev så småt sommer i Danmark, og jeg brugte tid på at reflektere, smække med døre (syntes nogen), og pleje mig selv og min datter.

Juni – Havde diverse møder, og lærte at stå fast. Nød de sommerdage der var på stranden, samt Andrea sagde jeg lugtede af øl. Og så mødte jeg manden-med-de-gode-arme for alvor, tog i sommerhus med en veninde og vores døtre, og glemte at være vred og bitter.


Juli – Jeg stod fast, og blev fyret fra mit arbejde. Jeg brugte tid på strand, familie, og venner. Gik i panik over manden-med-de-gode-arme, men fandt mine mentale nosser frem.

August – var på middelalderfestival, og trak det sidste ud af sommeren – når ikke jeg lå på sofaen og så film, med et fjoget smil jeg ikke kunne skjule.


September – Havde fået arbejde. Jublede over nyt miljø, og begyndte på at bruge mange timer timer på motorvejen. Brugte fritiden på at trække vejret helt ned i bunden af lungerne.

Oktober – Slappede af. Mest af alt slappede jeg af. Optrådte i bierstugekjole på kontoret, og havde en fænomenal oktoberfest.


November – Andrea fyldte 7 år, og jeg lavede en smølfekage. Lavede også et billede til at skjule nogle af alle hullerne i væggen, og brugte tid på detaljerne i livet.

December – Havde en måned fuldt af sociale oplevelser, indpakket i gode-arme, gode venner, og gode familier.


Det var sgu et specielt år, men jeg ville ikke have undværet et eneste sekund af det – 2012 blir god !

2 comments
  1. Lotten said:

    Vilken härlig sammanfattning av året du har gjort! Ser fram emot att följa ditt 2012 oxå😉

    Kram Lotten

  2. Hulemor said:

    Sikke en kavalkade – fantastisk. Ønsker dig et glædesfuldt 2012 ;o) Kram

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: