Der var engang…

… for længe længe siden.

Dengang hvor jeg var meget kreativ, og ikke kunne leve eller trække vejret hvis ikke jeg sad bag min symaskine dagligt. Dengang hvor jeg lavede mønstre, handlede stoffer hjem i lange baner fra nær og fjern, og havde to fulde reoler på mit daværende arbejdsværelse fyldt det.

En overgang havde jeg endda en egen webshop – uha det var tider. Men der var konstant bøvl med serveren, jeg fik ikke bestillingerne ind, og det tog så ufattelig meget tid at oprette varer, tage billeder, svare på mails, osv.

Efter noget tid, blev jeg inviteret med i en butik i Odense (Kunstfabrikken), og jeg kørte derover med varer og diverse. Det var kræs, og det var lækkert, og sikke mange smukke smukke SMUKKE varer der var samlet dér. En del af mine ting blev solgt, og flere kom til. Men så skete der det at en skilsmisse (min) kom på tværs af det hele, og jeg valgte at trække mig fra samarbejdet. Overskuddet til at producere var der ikke længere, og min kreativitet døde. Jeg forsøgte flere gange at blæse liv i den igen, give kunstigt åndedrag, prøve noget nyt. Broderede dødningehoveder. Legede med hama-perler. Krympede krympeplast. Og syede et par hjælpeløse forsøg på nederdele til min datter. Måske jeg i virkeligheden dengang kreativiteten blomstrede sad gemt dér, bag symaskinen, fordi det var mit helle. Min plads. Mit fristed midt i et kaos.

Men det funkede bare ikke. Glæden ved det keative ville aldrig sådan RIGTIG indfinde sig igen. Så jeg pakkede alt mit syudstyr væk. Satte maskinen ind i klædeskabet, og kørte det store arbejdsbord til opmagisinering. Når ikke min kreativitet ville indfinde sig, skulle alt det udstyr heller ikke stå dér og grine hånligt af mig. Jeg satte alle mine stoffer til salg – og dem der ikke blev solgt endte jeg med at køre på genbrugsstationen.

Klask-klask, slog støvet af hænderne og accepterede at jeg så åbenbart bare alligevel ikke er et af de der kreative mennesker der kan trylle noget som helst spændende frem.

Men lige så stille, skete der alligevel noget i den del af min hjerne der tvinder kreative bølger (fedt billede jeg lige fik tegnet dér hva). Man siger at kreativitet kan trives og være overalt. Jeg siger nej. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan være kreativ, når jeg for hulan ikke har pladsen til det. Jeg har ikke fysisk plads til et arbejdsbord, jeg kan ikke há at der flyder med stof og nåle overalt i min lillebitte stue, og jeg ER jo ikke verdens mest tålmodige menneske, så det der med at sidde og nørkle med fx. strikketøj i hænderne har jeg endnu ikke knækket koden ordentligt på. Jeg gider ikke lave ting jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til, og selvom jeg så havde pladsen til det, har jeg ikke tiden (enlig mor, fuld arbejdsuge, 2 timers transport dagligt – you do the math) til at lave ting med øje for salg længere.

Så hvad så ??? Hvad gør man ? Man doodler fx, fordi man gerne vil have noget på væggene engang. Og man genfinder glæden ved at sy, fordi man blev nødt til at sy fastelavnskostume. Og man finder på en-eller-anden måde frem til ting man alligevel godt kan. Og gider.  Og så planlægger man blandt andet, at engang skal man igen have et arbejdsværelse som man kan deles om. Nemlig.

De sidste af mine varer, fra dengang i ‘Kunstfabrikken’ har nu ligget i en kasse en stund. Det er synd og skam, og jeg synes de skal ud og luftes. Så de sidste rester har jeg nu sat til salg, til lave priser – for hvorfor skal de ligge hér og glemmes, når der måske er nogen der kunne bruge dem. Så derfor har jeg åbnet mit faneblad med ‘Dims til salg’ igen. Så kom og køb – jeg vil utrolig gerne af med varerne !

 

(Ps: jeg drømmer hemmeligt om at lære (igen) at strikke, for jeg har set en pude jeg virkelig godt kunne tænke mig at lave. Og ALLE der kender mig fra ‘gamle dage’ hvor jeg var kreativ ved, at man kan ALDRIG få for mange puder)

2 comments
  1. Det der strikkeri skal nok lykkes for dig!
    Om jeg så skal lære dig det for 3. gang…..😉

  2. Rikke said:

    Hej Maria. Når du skriver om det, lader det til at være længe, længe siden. Det var dengang, jeg begyndte at læse din blog, og jeg synes, det er et øjeblik siden.

    Du kunne måske hækle noget.. bare engang imellem?

    Kh Rikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: