AH.

Det står der på min væg. To store metalbogstaver fra hvert sit sted og fra hver sin tid. Sat sammen bliver de til det udtryk jeg pustede ud i bilen kl 14:30 i dag.

‘Ah’ !! Påskeferie. Og så endda ekstra tidligt, fordi der simpelthen bare ikke var mere at rive i på kontoret.

I bilen hjem sad jeg pakket godt ind i tankerne om nogle gode ego-dage jeg lige har haft (i ved, sådan nogle uden barn og med mand-med-gode-arme). Bilen var pakket med et sammensurium af weekendtasken jeg havde haft med, en kasse med ting til genbrug, en æske med en lækkerhed jeg har købt i gave til mig selv, og påskepynt.

Og jeg kan slet ikke lide påskepynt. Jeg er på ingen måder til plyssede kyllinger og malede æg. Det er jeg altså bare ikke. Og nu har jeg i åresvis forsøgt mig med at hive bare en smule påskerelateret pynt frem, fordi det er en pissehyggelig højtid befriet for julens gaveræs, men beriget med hellige dage til at bare være. Jeg har de fedeste barndomsminder om påsker (flertal??), og Andrea har vist efterhånden fået det samme. Påske er hyggetid, familietid, vennetid, slappertid. Eneste tradition vi har ér, at natten til skærtorsdag kommer påskeharen med påskeæg. (Note, husk at stoppe påskeknas og påskegodt i papæg i aften)

Men tilbage til det med pynten !

Ta-daaaahhhh – jeg har fundet  den mest fantastiske gennemførte LÆKRE pynt. I Plexi. Designet af Sidsel.

Jeg valgte lidt forskelligt fra sortimentet. Både med tanke på påsken, men også med den tanke i baghovedet at pyntet er så lækkert at jeg vil være ærgerlig over kun at have det hængende en uges tid i året (og ok, fordi jeg ikke kunne begrænse mig). Det er ikke helt til at se det hele på billedet pga solen – men solen var bare så smuk at jeg syntes den skulle med. Der er hvide og gennemsigtig-sorte æg. Der er helt sorte fugle, orange æg og neon blomster. Og hvis du også vil have noget pynt til foråret eller næste påske så kig ind til Sidsel / Spagat lige HER !  Jeg satte bare vanlig sytråd i mine hang arounds, men tænkte at hvis jeg havde haft en helt tynd lædersnøre kunne det også være fedt. Tror jeg vil gøre det med neonblomsterne efterfølgende. Og hænge dem i et vindue.

(Til slut – ja, jeg kender Sidsel og nej det er ikke sponsoreret – jeg elsker bare hendes design og vil gerne dele).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: