En kjole.

image

Forleden så jeg en kjole på et stativ udenfor Bahne, tog et skarpt sving indenom, og rev kortet igennem automaten hurtigere end hurtigt !

Sådan. Et styks ny kjole. Som ikke er enten grå eller sort. Men som er yderst farverig, med indsnit under brystet, og sving i skørtet. Med andre ord super feminin.

Jeg E.L.S.K.E.R at gå i kjoler og nederdele ! Med de sidste par år har jeg mest gået i grå, sort, armygrøn. Enkle eller kropsnære eller korte. Eller alle tre på samme tid. De har været ‘uniformen’ for mig, og jeg har følt mig godt tilpas i dem. Det gør jeg stadig, men jeg har også savnet noget mere farverigt. Noget der skiller sig lidt mere ud fra mængden. Noget der i mine øjne er endnu mere feminint og kvindeligt.

Det er en sjov erkendelse jeg har gjort mig de sidste måneder, og specielt de sidste uger. Jeg finder ind til en gammel kerne, igen-igen. Men det er ikke samme kerne som var der engang. Den ligner den lidt, men den er blevet… anderledes.

Nu bliver der rum til at jeg kan dyrke mine interesser igen. Og jeg tegner skitser inde i hovedet, over hvor møblerne skal stå, over hvordan skabene skal indrettes, over idéer til gardiner, osv. Forleden hev jeg en havebog ud af reolen, og læste den med stor interesse. Ta dén du !

Jeg trænger til farver. Jeg trænger til rum og plads. Jeg GLÆDER mig til at tage hele huset, haven, hverdagen i besiddelse, sammen med Manden-med-de-gode-arme og den lille store glade jublende pige, der tumler rundt og glæder sig mindst lige så meget som os voksne.

Og mens vi venter på overtagelse, så tager jeg nogle af farverne på forskud, og tager min nye grønne kjole på.

 

4 comments
  1. Frøken Nobel said:

    Du ser skøn ud!!!🙂

  2. Sikke en smuk kjole, den ser virkelig ud til at klæde dig! Og hvilken farve, den er smuk til dine smukke øjne🙂 Ja det er ufatteligt hvad sådan et huskøb kan gøre ved én! Kan fuldt ud sætte mig ind i jeres forventningens glæde! Hvor blir det spændende at følge med i dit nye gamle jeg og jeres nye tilværelse! Håber I også nyder sommeren i fulde drag! Ha en fantastisk weekend!

  3. Sussi said:

    Den fine kjole har jeg også prøvet, men med min gravide mave så den ikke heeeelt så fin ud som den gør på dig. Hvor er du bare fin i de farver!:)

  4. TAK !
    Hvor er i søde alle tre, jeg bliver SÅ glad for jeres kommentarer🙂
    KH Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: