Archive

Monthly Archives: oktober 2012

Hooold nu OP den har været tiltrængt denne her ferie !

Vi har alle tre trængt den i en grad, jeg slet ikke kan beskrive. Og fridagene har indeholdt lidt af alt. Tid sammen alle tre. Tid sammen to-og-to, både os voksne og hver af os voksne sammen med Andrea . Tid til ego. Tid til kæresterier. Tid til søvn. Tid til krea. Tid til film og kino (Sover Dolly på ryggen var eddermanme sjov). Tid til god mad. Tid til historier, og tid til syltetøj.

Jeg var en af dem der i januar var så heldig at få en forkælelsespakke fra Den Gamle Fabrik, i samarbejde med forfatteren Lene Kaaberbøl. Hun havde begået bogen om ‘Bærfolket’, og den gjorde STOR lykke ved både Andrea og jeg. Specielt Appén med højtlæsning er blevet brugt utallige gange på bilture eller til puttetid i sommerhuset.

Da jeg hørte at Lene Kaaberbøl er igang med bog nr 2, og i samme åndedrag blev spurgt om jeg var interesseret i endnu en forkælelsespakke (de kalder den en hyggekurv, hvad det også ér. Men mest af alt er det jo forkælelse. Lækkert!), sagde jeg med det samme JA TAK.

Kurven kom på min første fridag, og hvor var det bare fedt ! Som sidst var der udover bogen forskellige marmelader fra Den Gamle Fabrik i kurven sammen med et stort blødt tæppe. Bogen var den samme som sidst, for den  nye er ikke færdig endnu. Men der findes ét kapitel man kan hente på hjemmesiden, som en lille litterær smagsprøve. Det har vi dog slet ikke gjort endnu. Der udover var der lidt forskelligt til en masse hyggetimer. Blandt andet havde de denne her gang pakket en pose med kastanjer med, hvilket er helt igennem genialt for en som mig, der ikke aner hvor der findes kastanietræer efter jeg er flyttet. Og der var som en ekstra praktisk positivitet også tændstikker med.

Som altid når man som blogger for tilbud en pakke fra et firma, er det jo også et sted med forventning fra giver, om at man skriver et blogindlæg om det. det synes jeg ALTID er svært, for jeg ved jo godt der også er andre bloggere der enten lige nu, eller måske allerede har skrevet lignende indlæg. Jeg takker dog altid ja, når det er noget jeg virkelig synes jeg kan støtte op om. Noget jeg synes der er så genialt godt at jeg gerne vil dele, eller noget andre også kan få noget ud af. I det her tilfælde, så er historierne om bærfolket virkelig gode. Andrea hører dem som sagt stadig via Appén, når ikke hun selv læser i bogen. Den Gamle Fabrik kan jeg også kun skrive godt om – deres marmelader smager bare godt, og de minder mig om sommer og barndom. Kig ind på deres hjemmeside fx HÉRhvor der kan læses mere om bærfolket, eller kig generelt ind på deres hjemmeside hvor der er diverse opskrifter og viden om bær. Jeg personligt synes at hjemmesiden er en af de bedre produkthjemmesider jeg kender til.

Alle burde tage sig en egodag en gang imellem.

Min er i dag. Manden-med-de-gode-arme tager lige en sidste dag på arbejde inden vores fælles efterårsferie. Andrea er på bedsteforældreferie. Og jeg gik fra mit kontor med smil i hele ansigtet igår eftermiddags. Ahhh, efterårsferie !

Nogen gange bliver jeg sgu så træt. Af at alt skal være så korrekt.

 

Vores nutid er til kropshelligelse. Den er til at passe godt på sig selv. Dyrke masser af motion. Pleje, af selvet altså. De mest hippe lever livet uden sukker, hvedemel, pasta, ris, kartofler, og animalsk fedt. De drikker ikke softdrinks eller kaffe. Alkohol er minimalt, og tobak er virkelig no-go.

 

Langt hen af vejen er jeg enig. Set i min optik. I deres tror jeg (ser jeg dem, se mig (hvilket sikkert er utrolig urimeligt)), at jeg er en sløs.
Jeg er gravid, og jeg passer ekstra godt på mig selv nu. Med det samme jeg tog testen, var jeg færdig som ryger. De få smøger jeg stadig røg hver dag, ud af køkkenvinduet og på arbejdet, var et overstået kapitel. Nu var (er) jeg som det nemmeste i verden ikke-ryger. Og jeg NYDER mit liv som ikke-ryger. Det er alt for mange år siden jeg sidst var helt ude at de kløer. Jeg drikker heller ingen alkohol, og før min graviditet var det faktisk også minimalt hvad jeg konsumerede (når vi liiige ser bort fra min singletid, hvor der blev drukket en pæn del Asti). Kan nu godt savne en kold øl, men klarer mig fint uden. Kaffe har jeg aldrig drukket, og softdrinks har jeg skåret ned til max én daglig dåse, som jeg drikker på kontoret.

 

Thats it.

 

Første gang jeg var i mit nye lægehus, for at få taget de første blodprøver, og for at få påbegyndt på svangrejournalen var jeg det man kalder en højhormonel gravid dame. A.L.T strittede på mig. Vi var lige flyttet to dage forinden. Alt praktisk stod på hovedet. Jeg var i 8. uge, og jeg var KVALM og TRÆT udover alle grænser. Manden-med-de-gode-arme var med, og stakkels ham egentlig – for jeg var virkelig ikke særlig charmerende.

 

Jeg fik alle standart papirerne med, samt pjecer om kvalme. Prøv at sige til en gravid, at hun bare skal tage det roligt, for kvalmen skal nok gå over efterhånden. Prøv at sige det, når det eneste hun har i hovedet er ‘skyd mig ! Eller fjern den kvalme for mig !!!’. Og prøv så samtidig at give hende pjecer hvor der står at man skal passe på med kalorierne. Der er oveni købet fine eksempler på hvor lidt det rent faktisk er man behøver spise ekstra som gravid. Og der er et skema hvor der står hvor meget man ‘må’ tage på, afhængig af ens BMI før graviditeten. Prøv det, når det eneste der hjælper på kvalmen er at sove og spise. Og når man så samtidig er i gang med flytning OG fuldtidsarbejde… Ja sove er ikke det man kan gøre mest af.

 

Det er edderrøvme tarveligt er det ! Og jeg gik direkte hjem og græd på manden-med-de-gode-arme.

 

Jeg har ingen intentioner om, at tage så voldsomt på, som jeg gjorde under min første graviditet. Jeg håber VIRKELIG ikke jeg bliver lige så stor. Min krop er ikke god til at være gravid. Jeg havde bækkenløsning første gang, og bækkenet er her i 15. uge allerede godt løst igen (øv øv øv øv øv!). Men jeg prøver at passe på min krop så godt jeg kan.

 

Kropshelligelse.
Jeg har aldrig kunnet leve efter det med ikke at spise hvede, kartofler, sukker osv. Jeg er alt for glad, for helt almindelig mad. Min overbevising er, at jeg sagtens kan leve sundt og godt, så længe jeg bare tænker over hvad jeg spiser, og ikke overdriver hverken med det ene eller det andet. Alligevel er jeg ikke mere laid-back, end at jeg har haft lidt svært ved at vænne mig til min nye gravide krop. Den har i dén grad forandret sig. Og det går HURTIGT her 2. gang. Jeg kunne meget hurtigt ikke længere være i mine gamle jeans længere. Jeg kunne ikke gå med kropsnære bluser længere, og generelt så jeg meget hurtigt meget kvabbet ud.
Jeg følte mig ikke vel. Følte mig ikke tilpas i min ‘nye’ krop. Følte mig ikke særlig lækker eller tiltrækkende.

 

Det er kun én eneste uge siden, jeg første gang tog en kropsnær bluse på, udover mine gravidbukser (GENIAL opfindelse!). Jeg var helt genert og tøset, da jeg gik ind i stuen, hvor manden-med-de-gode-arme og Andrea sad. ‘Prøv lige at se mig, jeg er tyk’.
Jeg fik med det samme store krammer af dem begge. Og ros. Fik at vide at jeg er fin, og gravid, og fik klap på maven, der ligesom bare ér der, rund og gravidagtig.

 

Jeg vil have lov til OGSÅ at leve, selvom jeg er gravid. Jeg vil have lov til, at OGSÅ spise usundt UDEN at nogen skal slå mig oveni hovedet med kaloietabeller og regler om hvor meget motion jeg skal dyrke. Jeg KAN ikke dyrke det store, med det bækken jeg desværre er udstyret med. Og jeg er ikke i udgangspunktet overvægtig – så jeg spiser de her havregryndkugler, klapper mig lidt på maven, kysser mig familie, og nyder det.

Det er vel det, det i virkeligheden handler om – at nyde det. OGSÅ med sukker og lurpak.

 

 

Én af mine veninder skrev forleden på FB hvad ens efterårsferie lugter af.

Min, den lugter af en blanding af arbejde, datenight med manden-med-de-gode-arme, voksentid, alenetid, familietid, måååske lidt kreatid, bagværk, mere uendelig udpakking af flyttekasser, og i hvert fald helt sikkert sofatid !

(Stueglimt. Jeg står bag tivoli-lampen og tager billede af hverdagen. En hverdag som jeg er ret så begejstret for.)

 

Hvad lugter din efterårsferie af ?

…hoppe i elastik, for jeg er højdeskræk – og jeg er sikker på jeg ville få mindst tyve angstanfald på vejen ned. Og op.

 

 

Jeg har også i rigtig mange år sagt, at jeg helt sikkert ikke skulle have flere børn. Men man har bekendt en holdning til man får en ny.

 

Og så gik det ellers hurtigt.

 

Må jeg præsentere alle der kigger med for ‘sprællebassen’. En yderst aktiv lille ‘Lillen’ der gror og vokser om den skal, har fine mål og tal. Og som lige præcis i dag, vinkede til os dér fra scanningsskærmen i Skejby.

Det er præcis lige så stort og skræmmende som jeg husker det, og samtidig er det på en anden måde meget mere roligt. Mest af alt, er det nyt. Det er så mange år siden første gang, at jeg føler mig som en førstegangs på mange måder. Samtidig som jeg er en gammel krage, der desværre udmærket ved hvad det betyder at mit bækken knager og låser sig, ligesom sidste gang.

Nu er jeg over de første kritiske måneder, og tør endelig efterhånden sige det højt.

 

JEG ER GRAVID.

 

Jeg kan uanset ikke skjule det længere. Der sker godtnok noget med kroppen her 2. gang. Tak for lån af ventetøj bedsteveninde – det ér allerede i brug !

image

Vi bor os lige så stille ind her i huset. Naivt havde jeg forestillet mig at det ville tage et par uger, og så var den ged barberet.

Nope. Nada. Vi er stadig langt fra målet. Men som jeg selv har udtalt til en journalist der spurgte mig engang, så tager det tid at bygge et hjem.

image

Andrea’s værelse var det første vi ordnede og indrettede. Det var, og er, det vigtigste. Det er kæmpe stort, med to vinduer og to skrå vægge. Der er simpelthen så meget sjæl inde på det værelse, og der er helt fabelagtige detaljer. Hendes værelse var et af de rum der gjorde jeg forelskede mig hovedkulds i huset dengang vi var ude at se det første gang.

Se bare detaljerne i hendes tag !

Samlingen af pez-figurer er desværre krympet lidt. Det har ellers været et yndet samleobjekt for hende (og mig). Tror vi skal tage den op igen når vi falder over nogle gode figurer. Flagranken har jeg engang købt af Ulla med bloggen Lullaby. Det var faktisk dengang jeg selv syede diverse i retrostoffer, men derfor kan man jo heldigvis godt få lyst til at købe andres kreationer også.

Nu har vi boet her 5 uger. Det føles helt klart som hjem når vi træder ind af døren, og lige så stille ligner det det også.