Stadig overvældet.

Den dag i sommers hvor jeg tog graviditets testen var jeg lige ved at gå i brædderne af ‘woooowdeterforviiiildt!!!!’ følelser der rasede gennem knoppen på mig.
Jeg var i dén grad overvældet. Havde på ingen måder forventet at der ville være bingo så hurtigt, men havde regnet med at gå et års tid før jeg kunne tage en positiv test.
Det tog 2½ måned.
Det er eddermanme hurtigt.
Og overvældende.

Jeg husker at jeg stod på mit daværende lille bitte badeværelse. Med testen i den ene hånd, og kiggede mig i spejlet. Sådan ser man altså ud, når man er knap 35 år gammel, og er blevet gravid. Der er jo for faen rynker i det der ansigt. De sidste par års permanente sorte rander under øjnene af søvnunderskud og bekymringer var endelig forsvundet. Maven var forholdsvis flad, brysterne havde deres vante størrelse, røven kunne snildt klemmes ned i en stram kjole, og ben & fødder var VANDT til at gå i høje hæle. Altid. Løbetræningen var godt nok sat på pause pga en slem forstuving i foråret, jeg havde næsten lige været ude at drikke øl med en kammerat og kæresten, og jeg havde også lige været til en stor familiefest, hvor der ikke blev sparet på hverken øl eller smøger. Sommerferien var akkurat slut, vi havde liiiige tømt og rengjort ét hus, og købt et nyt sammen. Jeg var så småt i gang med at pakke min daværende lejlighed ned i kasser, og var
på alle måder alle andre steder i tankerne end at skulle blive gravid lige nu. Jeg havde godt nok PMS af dimentioner, ømme attributter, og gik og var lidt småkvalm. Men det var nok bare noget stress over de sidste måneders travlhed med hussalg og køb osv, og så skulle jeg vist egentlig også have haft menstruation for lidt siden. tsk tsk.

Men jeg var glad. For pokker hvor blev jeg glad over de to streger på testen. Glad og overvældet.

Jeg er selvfølgelig stadig glad. Jeg elsker at jeg kan mærke lillen give mig et puf inde fra maven fra tid til anden, og jeg synes det er sjovt at prøve det igen. Meget ældre end sidste gang, og meget anderledes.
Jeg er fuldt bevidst om, at det er et mirakel at kroppen kan lave et helt menneske, med fingeraftryk, hår, organer, arme og ben. Jeg er dybt imponeret. Og igen, jeg er meget meget overvældet. Stadigvæk. Jeg er taknemmelig, jeg er lykkelig, og jeg kan ikke rigtig forstå jeg skal være så heldig.

Men. Jeg har også meget svært ved at ‘være’ i min nye krop. Den er jo nærmest eksploderet i mave og bryster udover det hele. Jeg er så heldig at jeg har lånt en hel del ventetøj af veninderne, og det bruger jeg, for kan absolut ikke være i mit eget tøj længere.
Det er jo bare ikke mit tøj vel. Det er ikke nødvendigvis tøj i mit snit, mine farver, eller… bare mit. Jeg kan ikke længere gå i høje hæle pga mit bækken, så jeg trasker bare omkring i sneakers, lånetøj, og føler mig slet ikke som mig, rigtig meget af tiden. Jeg har ikke rigtig lyst til at købe en hel ny garderobe heller, har for at være ærlig ikke set noget ventetøj endnu, jeg synes er fedt. I hvert fald ikke noget i min prisklasse.

Det synes jeg faktisk er rigtig svært. Ikke at føle mig som mig. At kigge mig i spejlet, og jeg ser helt anderledes ud. Jeg synes jeg ser kedelig (og lavbenet) ud.

Det er jo et kæmpe tabu. Jeg burde jo elske min gravide krop ! Jeg burde hylde og fejre dens vidunderlige egenskaber i at kunne producere et helt nyt lille menneske. Jeg burde nyde dens frodighed og stråle af den lykkelighed jeg hár indeni mig, og som jeg bestemt føler. Men som jeg bare ikke kan omsætte fordi min krop på ingen måder er mig velkendt, og fordi jeg synes den forråder mig ved at have bækkenløsning.

Jeg har lige været sygemeldt i to uger pga bækkenet, og skal starte på arbejde igen i morgen på deltid.

Resten af min graviditet hedder deltidssygemelding, jeg er ikke engang halvvejs endnu, og det synes jeg helt ærligt suger !

4 comments
  1. Synne said:

    Jeg har ikke rigtig nogen kloge ord, men jeg har læst og hørt og du får en kææææææmpe krammer.

    Knus

    • Jamen krammer i retur til dig🙂
      og tak !

  2. Halla said:

    Længe siden jeg har været forbi, og længe siden eg har blogget eller læst blogs eller noget som helst. For jeg er også gravid.🙂 Har været sååå kvalm og oppustet og ømme attributter og hovedpine hovedpine hovedpine, men det begynder at blive bedre nu, i 15. uge. Blev ret overrasket da jeg læste dit indlæg med at du var gravid, for jeg kan totalt relate’e. Bortset fra at der så kun er 20 mdr siden jeg var det sidst. Anyway, ville bare sige stort tillykke igen, og pøj pøj, og du kommer at føle dig tilpas i din krop lige pludselig. Bedste hilsener.

    • Åhh, tillykke med dig også🙂
      Dejligt når kvalmen og hovedpinen letter – så bliver man næsten helt menneskelig igen ikk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: