____________________________-

Min lille store smukke pige blev 8 år i dag.

Hvordan faen skete dét lige,synes jo lige hun var 5 og var min lille nullergøj ??

Traditionen tro, blev hun i aftes, aftenen før dagen, puttet i voksensengen. Da jeg startede traditionen var det fordi JEG havde behov for en undskyldning til at lægge tæt med hende, og snuse hende i nakken en lang nat, fyldt med drømme og forventninger. Det er det egentlig stadig, men det er også hendes behov og tradition, at dén nat, ligger vi tæt og sover sammen, alle sammen.
(så der lå vi tre mennesker i nat, behøver jeg sige jeg har sovet elendigt med min ubekvemme krop og en lille roerende krop på den ene side, og manden-med-de-gode-arme på den anden. Men hyggeligt var det).

Dagen har været fabelagtigt god. Vi har holdt fødselsdag for pigerne i klassen. De er seks styk, og en var desværre syg. Så fem glade piger har været her i dag, har spist, har leget, har været krea, har pakket gaver op, har set film, og har haft en herlig dag.

Og os voksne, vi har bare stået på sidelinien og serveret og smilet stort. Over den fine store pige, som er vores og samtidig helt sin egen.

#1 – Morgenbillede. Andrea fik sit højeste ønske opfyldt. Nemlig en sovesofa, som stod klar til hende på værelset til morgen.
#2 – Frugtspyd, mini-cupcakes, og forskellige juicer i dåse fra bazaren. Velkommen hjem-mad.
#3 – Jeg havde lavet navnekopper til hvert barn med udklippede, pålimede hjerter, stemplet med navnet på.
#4 – Hjemmelavede pyntede mini-cupcakes med diverse pynt på. De ligner meget mere end de ér. Det er en meget enkel fedt og sukkerfattig dej, men med overload af glasur og diverse spiselig pynt og dims.
#5 – Vi laver krea med selvhærdende ler. Et KÆMPEhit. Tøserne var fuldstændig opslugte, og vi brugte så lang tid på det, at vi glemte tiden og fik lavet aftensmaden alt for sent. Sad og spiste færdigt, da pigerne blev hentet af deres forældre. Også meget hyggeligt.
#6 – Snakke-snakke, pigehygge.
#7 – ‘se mor, jeg spiser en regnorm!’
#8 – Stuepynt. Flag og guirlander ca overalt.
#9 – 5 tøser, på vej hjem fra skole og til fødselsdag.
#10 – Flere guirlander.
#11 – og lige et sidste billede.

Når man køber et 100 år gammelt hus, ved man der vil være en vis mangel på skabs- og opbevaringsplads.
Fx er der ikke noget bryggers, men en entré ca midt i huset, hvorfra al trafik foregår.
Altså skal der udover at være praktisk, også helst være ryddigt og pænt. Vi har købt verdens enkleste skoskab fra IKEA, har en ‘skuffe’ hver, og dermed styr på fodtøjet. Vi har desuden også kun det overtøj hængende fremme vi bruger dagligt. Resten er gemt væk i vores garderobeskabe i soveværelset.

Vesten der hænger på trappen syede jeg til Andrea for efterhånden nogle år siden. Jeg tror det var til hendes 5 års fødselsdag. Hun kan stadig bruge den, men mest hænger den bare til pynt.

Den dag i sommers hvor jeg tog graviditets testen var jeg lige ved at gå i brædderne af ‘woooowdeterforviiiildt!!!!’ følelser der rasede gennem knoppen på mig.
Jeg var i dén grad overvældet. Havde på ingen måder forventet at der ville være bingo så hurtigt, men havde regnet med at gå et års tid før jeg kunne tage en positiv test.
Det tog 2½ måned.
Det er eddermanme hurtigt.
Og overvældende.

Jeg husker at jeg stod på mit daværende lille bitte badeværelse. Med testen i den ene hånd, og kiggede mig i spejlet. Sådan ser man altså ud, når man er knap 35 år gammel, og er blevet gravid. Der er jo for faen rynker i det der ansigt. De sidste par års permanente sorte rander under øjnene af søvnunderskud og bekymringer var endelig forsvundet. Maven var forholdsvis flad, brysterne havde deres vante størrelse, røven kunne snildt klemmes ned i en stram kjole, og ben & fødder var VANDT til at gå i høje hæle. Altid. Løbetræningen var godt nok sat på pause pga en slem forstuving i foråret, jeg havde næsten lige været ude at drikke øl med en kammerat og kæresten, og jeg havde også lige været til en stor familiefest, hvor der ikke blev sparet på hverken øl eller smøger. Sommerferien var akkurat slut, vi havde liiiige tømt og rengjort ét hus, og købt et nyt sammen. Jeg var så småt i gang med at pakke min daværende lejlighed ned i kasser, og var
på alle måder alle andre steder i tankerne end at skulle blive gravid lige nu. Jeg havde godt nok PMS af dimentioner, ømme attributter, og gik og var lidt småkvalm. Men det var nok bare noget stress over de sidste måneders travlhed med hussalg og køb osv, og så skulle jeg vist egentlig også have haft menstruation for lidt siden. tsk tsk.

Men jeg var glad. For pokker hvor blev jeg glad over de to streger på testen. Glad og overvældet.

Jeg er selvfølgelig stadig glad. Jeg elsker at jeg kan mærke lillen give mig et puf inde fra maven fra tid til anden, og jeg synes det er sjovt at prøve det igen. Meget ældre end sidste gang, og meget anderledes.
Jeg er fuldt bevidst om, at det er et mirakel at kroppen kan lave et helt menneske, med fingeraftryk, hår, organer, arme og ben. Jeg er dybt imponeret. Og igen, jeg er meget meget overvældet. Stadigvæk. Jeg er taknemmelig, jeg er lykkelig, og jeg kan ikke rigtig forstå jeg skal være så heldig.

Men. Jeg har også meget svært ved at ‘være’ i min nye krop. Den er jo nærmest eksploderet i mave og bryster udover det hele. Jeg er så heldig at jeg har lånt en hel del ventetøj af veninderne, og det bruger jeg, for kan absolut ikke være i mit eget tøj længere.
Det er jo bare ikke mit tøj vel. Det er ikke nødvendigvis tøj i mit snit, mine farver, eller… bare mit. Jeg kan ikke længere gå i høje hæle pga mit bækken, så jeg trasker bare omkring i sneakers, lånetøj, og føler mig slet ikke som mig, rigtig meget af tiden. Jeg har ikke rigtig lyst til at købe en hel ny garderobe heller, har for at være ærlig ikke set noget ventetøj endnu, jeg synes er fedt. I hvert fald ikke noget i min prisklasse.

Det synes jeg faktisk er rigtig svært. Ikke at føle mig som mig. At kigge mig i spejlet, og jeg ser helt anderledes ud. Jeg synes jeg ser kedelig (og lavbenet) ud.

Det er jo et kæmpe tabu. Jeg burde jo elske min gravide krop ! Jeg burde hylde og fejre dens vidunderlige egenskaber i at kunne producere et helt nyt lille menneske. Jeg burde nyde dens frodighed og stråle af den lykkelighed jeg hár indeni mig, og som jeg bestemt føler. Men som jeg bare ikke kan omsætte fordi min krop på ingen måder er mig velkendt, og fordi jeg synes den forråder mig ved at have bækkenløsning.

Jeg har lige været sygemeldt i to uger pga bækkenet, og skal starte på arbejde igen i morgen på deltid.

Resten af min graviditet hedder deltidssygemelding, jeg er ikke engang halvvejs endnu, og det synes jeg helt ærligt suger !

Hooold nu OP den har været tiltrængt denne her ferie !

Vi har alle tre trængt den i en grad, jeg slet ikke kan beskrive. Og fridagene har indeholdt lidt af alt. Tid sammen alle tre. Tid sammen to-og-to, både os voksne og hver af os voksne sammen med Andrea . Tid til ego. Tid til kæresterier. Tid til søvn. Tid til krea. Tid til film og kino (Sover Dolly på ryggen var eddermanme sjov). Tid til god mad. Tid til historier, og tid til syltetøj.

Jeg var en af dem der i januar var så heldig at få en forkælelsespakke fra Den Gamle Fabrik, i samarbejde med forfatteren Lene Kaaberbøl. Hun havde begået bogen om ‘Bærfolket’, og den gjorde STOR lykke ved både Andrea og jeg. Specielt Appén med højtlæsning er blevet brugt utallige gange på bilture eller til puttetid i sommerhuset.

Da jeg hørte at Lene Kaaberbøl er igang med bog nr 2, og i samme åndedrag blev spurgt om jeg var interesseret i endnu en forkælelsespakke (de kalder den en hyggekurv, hvad det også ér. Men mest af alt er det jo forkælelse. Lækkert!), sagde jeg med det samme JA TAK.

Kurven kom på min første fridag, og hvor var det bare fedt ! Som sidst var der udover bogen forskellige marmelader fra Den Gamle Fabrik i kurven sammen med et stort blødt tæppe. Bogen var den samme som sidst, for den  nye er ikke færdig endnu. Men der findes ét kapitel man kan hente på hjemmesiden, som en lille litterær smagsprøve. Det har vi dog slet ikke gjort endnu. Der udover var der lidt forskelligt til en masse hyggetimer. Blandt andet havde de denne her gang pakket en pose med kastanjer med, hvilket er helt igennem genialt for en som mig, der ikke aner hvor der findes kastanietræer efter jeg er flyttet. Og der var som en ekstra praktisk positivitet også tændstikker med.

Som altid når man som blogger for tilbud en pakke fra et firma, er det jo også et sted med forventning fra giver, om at man skriver et blogindlæg om det. det synes jeg ALTID er svært, for jeg ved jo godt der også er andre bloggere der enten lige nu, eller måske allerede har skrevet lignende indlæg. Jeg takker dog altid ja, når det er noget jeg virkelig synes jeg kan støtte op om. Noget jeg synes der er så genialt godt at jeg gerne vil dele, eller noget andre også kan få noget ud af. I det her tilfælde, så er historierne om bærfolket virkelig gode. Andrea hører dem som sagt stadig via Appén, når ikke hun selv læser i bogen. Den Gamle Fabrik kan jeg også kun skrive godt om – deres marmelader smager bare godt, og de minder mig om sommer og barndom. Kig ind på deres hjemmeside fx HÉRhvor der kan læses mere om bærfolket, eller kig generelt ind på deres hjemmeside hvor der er diverse opskrifter og viden om bær. Jeg personligt synes at hjemmesiden er en af de bedre produkthjemmesider jeg kender til.

Alle burde tage sig en egodag en gang imellem.

Min er i dag. Manden-med-de-gode-arme tager lige en sidste dag på arbejde inden vores fælles efterårsferie. Andrea er på bedsteforældreferie. Og jeg gik fra mit kontor med smil i hele ansigtet igår eftermiddags. Ahhh, efterårsferie !

Nogen gange bliver jeg sgu så træt. Af at alt skal være så korrekt.

 

Vores nutid er til kropshelligelse. Den er til at passe godt på sig selv. Dyrke masser af motion. Pleje, af selvet altså. De mest hippe lever livet uden sukker, hvedemel, pasta, ris, kartofler, og animalsk fedt. De drikker ikke softdrinks eller kaffe. Alkohol er minimalt, og tobak er virkelig no-go.

 

Langt hen af vejen er jeg enig. Set i min optik. I deres tror jeg (ser jeg dem, se mig (hvilket sikkert er utrolig urimeligt)), at jeg er en sløs.
Jeg er gravid, og jeg passer ekstra godt på mig selv nu. Med det samme jeg tog testen, var jeg færdig som ryger. De få smøger jeg stadig røg hver dag, ud af køkkenvinduet og på arbejdet, var et overstået kapitel. Nu var (er) jeg som det nemmeste i verden ikke-ryger. Og jeg NYDER mit liv som ikke-ryger. Det er alt for mange år siden jeg sidst var helt ude at de kløer. Jeg drikker heller ingen alkohol, og før min graviditet var det faktisk også minimalt hvad jeg konsumerede (når vi liiige ser bort fra min singletid, hvor der blev drukket en pæn del Asti). Kan nu godt savne en kold øl, men klarer mig fint uden. Kaffe har jeg aldrig drukket, og softdrinks har jeg skåret ned til max én daglig dåse, som jeg drikker på kontoret.

 

Thats it.

 

Første gang jeg var i mit nye lægehus, for at få taget de første blodprøver, og for at få påbegyndt på svangrejournalen var jeg det man kalder en højhormonel gravid dame. A.L.T strittede på mig. Vi var lige flyttet to dage forinden. Alt praktisk stod på hovedet. Jeg var i 8. uge, og jeg var KVALM og TRÆT udover alle grænser. Manden-med-de-gode-arme var med, og stakkels ham egentlig – for jeg var virkelig ikke særlig charmerende.

 

Jeg fik alle standart papirerne med, samt pjecer om kvalme. Prøv at sige til en gravid, at hun bare skal tage det roligt, for kvalmen skal nok gå over efterhånden. Prøv at sige det, når det eneste hun har i hovedet er ‘skyd mig ! Eller fjern den kvalme for mig !!!’. Og prøv så samtidig at give hende pjecer hvor der står at man skal passe på med kalorierne. Der er oveni købet fine eksempler på hvor lidt det rent faktisk er man behøver spise ekstra som gravid. Og der er et skema hvor der står hvor meget man ‘må’ tage på, afhængig af ens BMI før graviditeten. Prøv det, når det eneste der hjælper på kvalmen er at sove og spise. Og når man så samtidig er i gang med flytning OG fuldtidsarbejde… Ja sove er ikke det man kan gøre mest af.

 

Det er edderrøvme tarveligt er det ! Og jeg gik direkte hjem og græd på manden-med-de-gode-arme.

 

Jeg har ingen intentioner om, at tage så voldsomt på, som jeg gjorde under min første graviditet. Jeg håber VIRKELIG ikke jeg bliver lige så stor. Min krop er ikke god til at være gravid. Jeg havde bækkenløsning første gang, og bækkenet er her i 15. uge allerede godt løst igen (øv øv øv øv øv!). Men jeg prøver at passe på min krop så godt jeg kan.

 

Kropshelligelse.
Jeg har aldrig kunnet leve efter det med ikke at spise hvede, kartofler, sukker osv. Jeg er alt for glad, for helt almindelig mad. Min overbevising er, at jeg sagtens kan leve sundt og godt, så længe jeg bare tænker over hvad jeg spiser, og ikke overdriver hverken med det ene eller det andet. Alligevel er jeg ikke mere laid-back, end at jeg har haft lidt svært ved at vænne mig til min nye gravide krop. Den har i dén grad forandret sig. Og det går HURTIGT her 2. gang. Jeg kunne meget hurtigt ikke længere være i mine gamle jeans længere. Jeg kunne ikke gå med kropsnære bluser længere, og generelt så jeg meget hurtigt meget kvabbet ud.
Jeg følte mig ikke vel. Følte mig ikke tilpas i min ‘nye’ krop. Følte mig ikke særlig lækker eller tiltrækkende.

 

Det er kun én eneste uge siden, jeg første gang tog en kropsnær bluse på, udover mine gravidbukser (GENIAL opfindelse!). Jeg var helt genert og tøset, da jeg gik ind i stuen, hvor manden-med-de-gode-arme og Andrea sad. ‘Prøv lige at se mig, jeg er tyk’.
Jeg fik med det samme store krammer af dem begge. Og ros. Fik at vide at jeg er fin, og gravid, og fik klap på maven, der ligesom bare ér der, rund og gravidagtig.

 

Jeg vil have lov til OGSÅ at leve, selvom jeg er gravid. Jeg vil have lov til, at OGSÅ spise usundt UDEN at nogen skal slå mig oveni hovedet med kaloietabeller og regler om hvor meget motion jeg skal dyrke. Jeg KAN ikke dyrke det store, med det bækken jeg desværre er udstyret med. Og jeg er ikke i udgangspunktet overvægtig – så jeg spiser de her havregryndkugler, klapper mig lidt på maven, kysser mig familie, og nyder det.

Det er vel det, det i virkeligheden handler om – at nyde det. OGSÅ med sukker og lurpak.