Pssssssst…

…og så sagde vi at vi havde snakket om noget i rigtig riiigtig lang tid. Og jeg havde endda tudet lidt over det også, sådan i glæde forståes (og en lille smule panik på den virkelig gode måde). Og så var det at ting tager tid, og at jeg efterhånden har lært at med en analyserende faktaelskende mand, så tager ting den tid, de skal. Og det er også godt, at der er en modvægt til en blanding af flagrende og opfarende personlighed (undertegnede).

Det er pissegodt ! Halle-fucking-lu-jaaaa.

Og nu er det der. Nu står skiltet foran hans hus. Og når det er væk igen, så køber vi sgu ét sammen.

 

(altså vi køber ikke et skilt vel)