Psssst min blog er flyttet, og jeg har lavet en blomstret adventskrans.

Vil i se mere ?

 

Så klik ind på min nye blog HER

 

Eller vil i kun se en blomstret adventskrans, så klik HER

Min blog er flyttet.

Håber i der læser med, også vil flytte jeres læserøjne med mig.

Nu ‘bor’ jeg HER 

 

Strikke-svendestykke.

Mit allerførste spæde lille forsøg udi strikkekunstens verden. En vest, strikket efter opskrift fra farmorfabrikken. Den er skæv, ujævnt strikket, og ikke lavet rigtigt efter opskriften. Men jeg er stolt over den. Men dog ikke nær så stolt, som i går da manden-med-de-gode-arme og jeg var på Skejby til gennemscanning af lillen. Alt er som det skal være, lillen mosler rundt som en gal (jeg har mærket liv i efterhånden mange uger, men derfor er det stadig sjovt at 'se' mosleriet der på skærmen), OG så ser det ud til at lillen er en pige. Vi skal have en pige mere. Jeyyyyyy !!!

WTF ?????

Halvvejs.

Håber eddermanme ikke jeg bliver dobbelt så stor !!

(Hey… jeg sidder jo ned ligsom ikk… det hele bliver presset sammen… Eller noget)
(og jeg er også fuld af nullermænd. Altså.)

Skindstjerner & træperler.

Dem der følger mig på instragram har allerede set mit lille ophæng, men jeg synes også lige det skulle vises her. Det er jo så enkelt og simpelt, og virkelig i min smag. Og så tog det ingen tid at lave !

Ualmindelig nem lille DIY.

En stump skind. Stjerner tegnes op og klippes ud. Der laves huller i med en hultang.

Et stykke farvet skindsnøre.

Et par træperler.

Et ophæng med skindstjerner og træperler.

Bum.

Slumrende krea.

I sidste uge var jeg i Århus´ lækreste lille stofbutik . Bare fordi jeg var i kvarteret på shopping efter fødselsdagsdims, og fordi butikken nærmest dragede mig ind.

Yummi for lækkerier der er af specielle stoffer derinde !

Jeg købte to forskellige prints. Genoptryk af retro amerikanske stoffer. Og noget kantbånd med prikker. Bare fordi.

 

Jeg var også i Panduro. Og i Børnenes Magasin. Og for at det ikke skal være løgn har jeg lige strikket en babyvest. Sgu. Helt selv, og uden ret meget hjælp og vejledning.

Jeg er superstolt og fornøjet. Og det kribler i fingrene for at komme i gang med noget med det der stof, og for at strikke noget mere.

 

Kreatanker. Kære kære slumrende krea, hvor HAR du dog været savnet i mit liv.

 

 

Ændret perspektiv.

Billedet nedenfor er taget for lidt over 2 uger siden.

Frakken kan ikke længere lukkes sammen. Den har kun én knap, og når jeg skubber op i brystet og virkelig holder vejret, kan knappen liiiige akkurat knappes. Frakkens bindebånd holder en smule sammen på det hele.

Det er som sagt lidt over to uger siden.

Nu kan frakken ikke længere knappes.

Jeg HAR droppet af se casual lækker ud, på den løse og afslappede måde, som jeg ellers (har bildt mig ind) har praktiseret de sidste måneder. Og har i dag for første gang haft en mama-skjorte på, på kontoret. Sådan én, der er lavet til maven. Med indsnit. Og som fremhæver på den pæne måde.

Og jeg må indse det er LANG tid siden jeg sidst har haft svært ved at få øjenkontakt med mine mandlige kolleger. Men sådan var det i dag. Deres ord var rettet til mit ansigt, men deres øjne var langt længere sydpå….

Helt ny oplevelse !

8 år.

 

____________________________-

Min lille store smukke pige blev 8 år i dag.

Hvordan faen skete dét lige,synes jo lige hun var 5 og var min lille nullergøj ??

Traditionen tro, blev hun i aftes, aftenen før dagen, puttet i voksensengen. Da jeg startede traditionen var det fordi JEG havde behov for en undskyldning til at lægge tæt med hende, og snuse hende i nakken en lang nat, fyldt med drømme og forventninger. Det er det egentlig stadig, men det er også hendes behov og tradition, at dén nat, ligger vi tæt og sover sammen, alle sammen.
(så der lå vi tre mennesker i nat, behøver jeg sige jeg har sovet elendigt med min ubekvemme krop og en lille roerende krop på den ene side, og manden-med-de-gode-arme på den anden. Men hyggeligt var det).

Dagen har været fabelagtigt god. Vi har holdt fødselsdag for pigerne i klassen. De er seks styk, og en var desværre syg. Så fem glade piger har været her i dag, har spist, har leget, har været krea, har pakket gaver op, har set film, og har haft en herlig dag.

Og os voksne, vi har bare stået på sidelinien og serveret og smilet stort. Over den fine store pige, som er vores og samtidig helt sin egen.

#1 – Morgenbillede. Andrea fik sit højeste ønske opfyldt. Nemlig en sovesofa, som stod klar til hende på værelset til morgen.
#2 – Frugtspyd, mini-cupcakes, og forskellige juicer i dåse fra bazaren. Velkommen hjem-mad.
#3 – Jeg havde lavet navnekopper til hvert barn med udklippede, pålimede hjerter, stemplet med navnet på.
#4 – Hjemmelavede pyntede mini-cupcakes med diverse pynt på. De ligner meget mere end de ér. Det er en meget enkel fedt og sukkerfattig dej, men med overload af glasur og diverse spiselig pynt og dims.
#5 – Vi laver krea med selvhærdende ler. Et KÆMPEhit. Tøserne var fuldstændig opslugte, og vi brugte så lang tid på det, at vi glemte tiden og fik lavet aftensmaden alt for sent. Sad og spiste færdigt, da pigerne blev hentet af deres forældre. Også meget hyggeligt.
#6 – Snakke-snakke, pigehygge.
#7 – ‘se mor, jeg spiser en regnorm!’
#8 – Stuepynt. Flag og guirlander ca overalt.
#9 – 5 tøser, på vej hjem fra skole og til fødselsdag.
#10 – Flere guirlander.
#11 – og lige et sidste billede.

Velkommen ind.

Når man køber et 100 år gammelt hus, ved man der vil være en vis mangel på skabs- og opbevaringsplads.
Fx er der ikke noget bryggers, men en entré ca midt i huset, hvorfra al trafik foregår.
Altså skal der udover at være praktisk, også helst være ryddigt og pænt. Vi har købt verdens enkleste skoskab fra IKEA, har en ‘skuffe’ hver, og dermed styr på fodtøjet. Vi har desuden også kun det overtøj hængende fremme vi bruger dagligt. Resten er gemt væk i vores garderobeskabe i soveværelset.

Vesten der hænger på trappen syede jeg til Andrea for efterhånden nogle år siden. Jeg tror det var til hendes 5 års fødselsdag. Hun kan stadig bruge den, men mest hænger den bare til pynt.

Stadig overvældet.

Den dag i sommers hvor jeg tog graviditets testen var jeg lige ved at gå i brædderne af ‘woooowdeterforviiiildt!!!!’ følelser der rasede gennem knoppen på mig.
Jeg var i dén grad overvældet. Havde på ingen måder forventet at der ville være bingo så hurtigt, men havde regnet med at gå et års tid før jeg kunne tage en positiv test.
Det tog 2½ måned.
Det er eddermanme hurtigt.
Og overvældende.

Jeg husker at jeg stod på mit daværende lille bitte badeværelse. Med testen i den ene hånd, og kiggede mig i spejlet. Sådan ser man altså ud, når man er knap 35 år gammel, og er blevet gravid. Der er jo for faen rynker i det der ansigt. De sidste par års permanente sorte rander under øjnene af søvnunderskud og bekymringer var endelig forsvundet. Maven var forholdsvis flad, brysterne havde deres vante størrelse, røven kunne snildt klemmes ned i en stram kjole, og ben & fødder var VANDT til at gå i høje hæle. Altid. Løbetræningen var godt nok sat på pause pga en slem forstuving i foråret, jeg havde næsten lige været ude at drikke øl med en kammerat og kæresten, og jeg havde også lige været til en stor familiefest, hvor der ikke blev sparet på hverken øl eller smøger. Sommerferien var akkurat slut, vi havde liiiige tømt og rengjort ét hus, og købt et nyt sammen. Jeg var så småt i gang med at pakke min daværende lejlighed ned i kasser, og var
på alle måder alle andre steder i tankerne end at skulle blive gravid lige nu. Jeg havde godt nok PMS af dimentioner, ømme attributter, og gik og var lidt småkvalm. Men det var nok bare noget stress over de sidste måneders travlhed med hussalg og køb osv, og så skulle jeg vist egentlig også have haft menstruation for lidt siden. tsk tsk.

Men jeg var glad. For pokker hvor blev jeg glad over de to streger på testen. Glad og overvældet.

Jeg er selvfølgelig stadig glad. Jeg elsker at jeg kan mærke lillen give mig et puf inde fra maven fra tid til anden, og jeg synes det er sjovt at prøve det igen. Meget ældre end sidste gang, og meget anderledes.
Jeg er fuldt bevidst om, at det er et mirakel at kroppen kan lave et helt menneske, med fingeraftryk, hår, organer, arme og ben. Jeg er dybt imponeret. Og igen, jeg er meget meget overvældet. Stadigvæk. Jeg er taknemmelig, jeg er lykkelig, og jeg kan ikke rigtig forstå jeg skal være så heldig.

Men. Jeg har også meget svært ved at ‘være’ i min nye krop. Den er jo nærmest eksploderet i mave og bryster udover det hele. Jeg er så heldig at jeg har lånt en hel del ventetøj af veninderne, og det bruger jeg, for kan absolut ikke være i mit eget tøj længere.
Det er jo bare ikke mit tøj vel. Det er ikke nødvendigvis tøj i mit snit, mine farver, eller… bare mit. Jeg kan ikke længere gå i høje hæle pga mit bækken, så jeg trasker bare omkring i sneakers, lånetøj, og føler mig slet ikke som mig, rigtig meget af tiden. Jeg har ikke rigtig lyst til at købe en hel ny garderobe heller, har for at være ærlig ikke set noget ventetøj endnu, jeg synes er fedt. I hvert fald ikke noget i min prisklasse.

Det synes jeg faktisk er rigtig svært. Ikke at føle mig som mig. At kigge mig i spejlet, og jeg ser helt anderledes ud. Jeg synes jeg ser kedelig (og lavbenet) ud.

Det er jo et kæmpe tabu. Jeg burde jo elske min gravide krop ! Jeg burde hylde og fejre dens vidunderlige egenskaber i at kunne producere et helt nyt lille menneske. Jeg burde nyde dens frodighed og stråle af den lykkelighed jeg hár indeni mig, og som jeg bestemt føler. Men som jeg bare ikke kan omsætte fordi min krop på ingen måder er mig velkendt, og fordi jeg synes den forråder mig ved at have bækkenløsning.

Jeg har lige været sygemeldt i to uger pga bækkenet, og skal starte på arbejde igen i morgen på deltid.

Resten af min graviditet hedder deltidssygemelding, jeg er ikke engang halvvejs endnu, og det synes jeg helt ærligt suger !