Søndag.

Selvfølgelig fandt Andrea den STORE pakke under sofaen…. Men jeg løj gjorde jeg ! Og sagde at det var en gave til manden-med-de-lækre-arme, OG at den altså ikke måtte åbnes, for den indeholder en masse dimser til hans cykel… He ! Heheheheheheheeeeee

Hun åd den. Heldigvis.

Og så har jeg kørt tog, og mødt en ordentlig håndfuld nye mennesker. Og stået i verdens lækreste samtalekøkken med nogle af de her nye mennesker og kreeret en masse pizzaer. Og siddet omkring et kæmpe bord, i et virkelig pænt hjem uden huller i væggene og stearinlyssod som guirlander rundt langs lofterne (sidste to ting er der nemlig hér). Og hvor var det bare hyggeligt, og hvor var jeg glad for at jeg ikke faldt på nogle trapper og flækkede øjenbryn – for det er faktisk ikke sådan helt nemt med alle de nye mennesker man skal møde. Men de er virkelig søde alle sammen, og hvor er det jo egentlig heldigt. Tænk hvis man ikke kunne lide dem, når nu man synes at ‘manden-med-de-lækre-arme’ er så ufattelig dejlig at man ikke helt kan få nok af ham.

Og sådan går en weekend lynhurtigt. Der blev lavet lidt flere huller i væggene her, efter projektet med at bytte rundt på mit og Andrea´s værelse, der blev bagt nogle boller, og der blev sofahygget.

Og det hele er jo rygende banalt og indsøbet i lyserødt sirup – og jeg ELSKER det !