Arkiv

Daily Archives: november 20, 2011

Er du vimmer hvor var det flot lavet. Flot arrangeret. Flot pyntet. Flotte udstillere i ypperlig kvalitet. Og verdens flotteste makkerkvindepar i topform.

Det var selvfølgelig MARKEDET jeg lige listede nedenom og lurekiggede på igår. Med overtræt barn der var meget forudrettet (som kun 7 årige kanvære det) over at hun ikke måtte få det hele, og manden-med-de-gode-arme (som holdte øje med forudrettet barn), mens jeg kiggede på gode lækre sager, og drømte om at købe sådan ca absolut det hele. Ringen (og en til Andrea også) købte jeg for en meget fornuftig pris. Desværre husker jeg ikke af hvem, ville ellers meget gerne lovelinke til de fine sager i den fine bod, med den søde sælger. Måske ser hun med her, eller nogen ved hvem den kan være fra – så endelig sig til !

Faktisk var det hele så fint, at jeg var NØDT til at lige smutte derned igen idag, og suge lidt mere til mig, af et kreaunivers jeg savner – men som mit døgn bare ikke har timerne til. Gid jeg havde taget billeder, men jeg gik bare og summede i min egen verden. Til gengæld er der med garanti masser af billeder rundt omkring i blogland de næste dage på mange andre bloggs. Og apopro bloggs – det vrimlede jo med bloggere ! Blandt andet hende her, hvor jeg købte nedenstående kort.

Om to uger åbner dørene igen, og jeg skal så meget ned og kigge igen. Næste gang på nye udstillere – for så genialt er det nemlig også 🙂

Tak Trine & Lis, det var fantastisk !